Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Batin. Af hvilken Aarsag spørger du om dette?
Lucrezici. Saa kan jeg høre Raad jo hos din Kone.
Batin. Godt riposteret! Veed du, hvem jeg er?
Lucrezia. Hvor skulde jeg vel det? Batin. Er virkelig
Batins Berømmelse ej naa’t til Mantua?
Lucrezia. Paa Grund af hvilke magelose Fortrin?
Du minder mig om en at disse Tosser,
Der tror, Alverden hæver deres Navn
Til Skyerne, skøndt det er næsten ukendt.
Batin. Ak nej, Gud fri mig: saadan er det ikke;
Misunde Andres Ry er ej min Sag.
Det var for Spøg blot, at jeg sagde dette,
Ikke fordi jeg sætter Næsen højt
Og bilder mig den mindste Smule ind.
Vel onsked jeg at vinde Ry og Hæder
Hos Folk, der Noget veed og har studeret;
Men det at prises af Uvidenheden
Er ej Berømmelse, det er en Høst
Af Dumhed, voxet af en Dumheds-Udsæd.
Cassandra (til Federico.) Jeg kan ej finde Ord der fuldt ud
sige,
1
►
Hvor glad jeg er fordi jeg Eder mødte.
Hvad jeg om Eder havde hørt er Lidet -
Mod det, jeg nu med egne Øjne ser.
Min Søn og Herre, Eders Sprog og Adfærd
Svarer saa godt til Eders ædle Aasyn,
Som Eders ædelbaarne Sjæl og Hjerte
Grant robed sig i Eders kække Handling,
Slig Daad der sømmer sig højbaarent Sind.
Et Held det var, at fra min Vej jeg afveg:
Derved jeg lærte Jer jo før at kende, —
Paa rette Vej jeg kom, da jeg foer vild.
Det var som natligt Uvejr midt paa Havet,
£
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
