Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Saa er jeg da, fordi jeg ønsker det,
Den forste Søn, I Hertugen skal bringe.
Men ikke bør urimeligt det synes,
At jeg saa voxen vil til Verden komme:
Jeg kan jo til mit Forsvar pege paa,
At Himmelhvalvets Drot med Gyldenglans
Har været Sol alt i sex Tusend Aar, —
Hver Dag alligevel paany den fødes.
(Marchese Gonzaga og Rutilio komme.)
Rutilio. Signor, her var det, at jeg før forlod dem.
Marchesen. Hvor skrækkeligt, hvis ikke han var kommen,
Den ædle Ridder, som du talte om,
Som iled til og modig frelste hende!
Rutilio. Jeg fjemed mig herfra paa hendes Bud:
Den lyse Strøm med Sne hun vilde blande,
Bade i Flodens Vover sine Fødder.
Af den Grund naa’de ikke jeg til Stedet
Saa hurtig som jeg gerne havde villet,
Og Hertuginden bares ind til Land
Paa denne Ridders Arme. Da jeg saae,
At de var alt i god Behold paa Bredden,
Løb jeg afsted at kalde Eder hid.
Marchesen. Vognen staar dér forladt, i Vand og Sand.
Rutilio. For disse Pile kan vi endnu ikke
Se hende . . . Men der er hun, hist hun staar
Hos Gavalierens Følge! Cassandra. Mine Folk
Sig nærme. Marchesen. O, Signora! Cassandra. Hr. Marchese!
Marchesen. Hvor har vi ængstet os for Eders Højhed,
Vi Alle! Gud ske Tak, at her vi se Jer
Udenfor Fare! Cassandra. Ham som I maa takke,
Næst efter Gud, er denne Cavaliere:
Medlidende og ridderligt hans Arme
Bar mig til Bredden ind og redded mig.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
