Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Marchesen. Hr. Greve, er det Eder! Ja, hvem Anden
Kunde vel bedre bistaa denne Dame,
Som kan med Rette nævnes Eders Moder?
Federico. Jeg vilde ønske, kære Hr. Marchese,
At jeg hint Øjeblik var Jupiter:
Da kunde jeg, til Kejserørn forvandlet, —
Skøndt mine Vinger da kom Solen nær,
Lig Faeton, hvis Hovmod sig formasted, —
I Favn med gyldne Kløer hende bære
Ret som den gyldne Vlies paa Ørnebrystet
Igennem Luften til min Hertugs Trone,
Og være den som bragte i hans Arme
Paa slig en sjelden Vis saa sjelden Skat.
Marchesen. Himlen, Signor, har ladet dette hænde,
For at Cassandra skal taknemlig mindes
Velgerningen, som I har hende ydet;
Saa stor den er, at den vil knytte sammen
Fra denne Stund to Sjæle, og Italien
Vil se med Undren, at her mødes venlig
Hvad hyppigst skilles af en Fjendskabs-Mur.
(Medens de To fortsætte Samtalen, henvender Cassandra
sig afsides til Lucrezia.)
Cassandra. Sig mig, imens de Tvende tale sammen,
Hvad synes du om Federico? Lucrezia. Dersom,
Signora, I vil gi’ mig Lov dertil,
Saa skal jeg sige Jer min sande Mening..
Cassandra. Du gor mig lidt betænkelig, men dog
Jeg giver dig Tilladelsen. Lucrezia. Nuvel,
Saa siger jeg det. Cassandra. Ja, sig frem. Lucrezia. Jeg
mener,
I
1
h:
At I blev mere lykkelig, ifald
Et andet Ægteskab blev Eders Lod.
Cassandra. Lucrezia, du har Ret. Min Skæbne fører
_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
