Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Mig paa urette Vej. Dog, sket er sket.
Thi, om jeg under et og andet Paaskud
Her vendte om og drog til Mantua, —
Min Fader dræbte mig! og af mit Letsind
Vilde Italien hente Stof til Sladder.
Og Federico vilde jeg jo aldrig
Dog kunne ægte. Nej, til Mantua
Gaar ingen Vej tilbage: til Ferrara —
Dér maa jeg hen, hvor Hertugen mig venter.
Han om hvis tøjlesløse Levned Rygtet
Har meldt saa Meget, at det mig bekymrer.
Marchesen. Naa, lad saa vore Folk nu samle sig;
Og hurtig, med et lettet Hjerte vil vi
Forlade denne farefulde Skov. —
Rutilio, skynd Jer forud til Ferrara,
Og bring til Hertugen det gode Budskab
Om Heldet, vi har haft, — hvis Rygtet ikke,
Der ellers altid har for Skik at nøle,
Naar det er
noget Godt, som er at melde,
Men skynder sig, naar det er noget Slemt,
For én Gangs Skyld er kommet foran Jer. —
Signora, vi vil drage videre.
Og hent nu Grevens Hest. Floro. Bring Hesten hid
Til Greven! (Gaar.) Cassandra. Eccellenza hellere
Maa tage Sæde i min Rejsevogn.
Federico. Som Eders Højhed ønsker. Jeg er ganske
Til Eders Tjeneste.
(Marchesen fører Cassandra ud ved Haanden. Federico
og Batin blive tilbage.)
Batin. Hvor Hertuginden
Er dejlig! Federico. Naa, det synes altsaa du?
Batin. En Lilje ligner hun, det tykkes mig,
Som uskyldshvid med sine fire Tunger
P
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
