Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!• 112
Anraaber Morgenrøden om i Bytte
At ville skænke Perledugg for Guldkorn.
Saa skøn en Kvinde saae jeg aldrig før.
Ved Gud, Signor, hvis der var Tid dertil —
For allerede stiger de i Vognen,
Og I maa ikke lade hende tøve —
Vilde jeg sige Jer . . . Federico. Nej, sig blot intet.
Skarpsindig, som du plejer, har du set mig
I Sjælen ind igennem mine Øjne,
Og bærer med din Tale Ved til Ilden.
Batin. Sig: denne Nellike i al sin Friskhed,
Saa fager, duftende Orangegren,
Hvor Blomster, Knop ved Knop, ses bryde frem,
Saa yndigformet Skabning, lutter Sødme
Og Guld og Ambra, skøn som Helena, —
Var det ej bedre, om hun var bestemt
For Eder? Pokker tage Verdens Love!
Federico. Tys, kom, og lad dem ikke fatte Mistro.
Jeg tænker, at jeg bli’r den første Stedsøn,
Der finder skøn sin Faders nye Hustru.
Botin. Ja ja, Signore, vær I blot taalmodig:
Naar et Par Gange hun har ærgret Eder,
Saa er I blind for hendes Yndigheder. (De gaa.)
I
li
i
Slot i Nærheden af Ferrara; Sal med Udsigt til en Have.
Hertugen og Aurora komme.
Hertugen. Hvis Federico rejste først herfra
Paa den Tid som man siger, maa jeg tro,
At de paa Vejen mødes vil. Aurora. Urigtigt
Var det af ham at drage bort saa sent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
