Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Fra den Tid da min kære Fader døde
Er hvad jeg ejer taget til i Værd;
Italien har nu i sine Lande
Ej Brud hvis Medgift maaler sig med min.
Og, for at vælge mig en ædel Brudgom
Iblandt de store og højbaarne Herrer,
Jeg ser ej hen til Spanien eller Flandern.
Hvis I forener os ved Giftermaal,
Da er I sikker paa, at intet Nag
Vil fylde ham, saafremt Cassandra skænker
Jer Arvinger; thi Værn og Mur er jeg
Mod slig en Følelse af skuffet Haab.
Betænk nu, Herre, Raadet, som jeg giver;
I det, tror jeg, er Lægedom for Alt.
Hertugen. O, korn i mine Arme, min Aurora;
Du er som Himmelens Aurora for mig
Og spreder Gyldenskær i alt det Mørke,
Hvormed min Ængstelse og Frygt mig knuged.
Som fager Dagning du besejrer Mulmet,
Og lig en Sol er Raadet, du mig giver:
Ved det jeg ser, saa klart som i et Spejl
Spejlet, du rakte til en Haand der skælved
Mit Liv bevaret og min Ære tryg.
Saa lover jeg dig Greven til Gemal,
Hvis selv han vil din Kærlighed besvare,
Som du saa tillidsfuldt af Skæbnen haaber.
Men ogsaa jeg vil tro, at du har Aarsag
At være sikker paa, han elsker dig;
Thi du fortjener endnu Mer end dette.
Og siden mod det samme Maal 1 sigte,
Jeg giver her dig Ord og Løfte paa,
At jeg vil lade Eders Bryllup fejre
Just paa den samme Dag, mit eget holdes.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
