Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HH
s
125 ■
Eller hans Tanke hildet er af Dumhed.
Hertugen, synes mig, er en af dem
Der tage sig en Hustru blot til Stads:
Som et Klenod forvares hun i Hjemmet;
Dér skal hun pynte, kaste Glans derover,
Ret som en Stol, et Skab, et andet Møbel.
Men slig en Adfærd maa jeg helt fordomme,
Thi naar er vel den Hustru bleven slet,
Der har en god Mand? Ja, en ærbar Kvinde
Tilkommer Pladsen som et Huses Frue,
Ikke som Møbel eller Væggebilled.
Om Manden i sit Letsind ikke føler,
At han med Utak ej bør hende lønne, —
Saa plump en Haan bør aldrig dog han vise.
Og, kan ved Sligt der skabes onde Tanker,
Bedre det er at forudse det Onde
Og forebygge Spiren til dets Fremvæxt
End raade Bod derpaa, naar det er sket.
Lucrezia. Med Undren og Medlidenhed jeg hører
Hvad I har sagt mig her. Vel maa I klage,
Naar I er Genstand for en slig Behandling.
Hvem skulde tænke, at saa lastefuld
Hertugen var, skondt Eders Ægtefælle,
Og at han ej, om end han ikke næred
Elskov til Eder, idetmindste viste
Det ydre Hensyn, som han skylder Eder,
Saa Eders Hjerte kunde mer standhaftigt
Møde den Krænkelse, som det maa prøve!
Naar Talen kun er om Galanteri,
Kan Elskovsflammen jo paany fremkaldes,
Hvis Jalousien vækkes: slumrer denne,
Kan Kulde, et tilbageholdent Væsen,
Et Smil som skænkes En der gaar forbi,
I
b
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
