Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■HlPHBSy&SHH
i; 126
■
Et Ord der roser En man nys har talt meu,
Alt dette kan af Søvnens Døs den vække.
Men hvem i hele Verden har formaaet
En Ægtemand ved Sligt at gøre skinsyg,
Saa til sin Hustru han tilbage vender? —
Har Eders Højhed skrevet til sin Fader
Og gjort ham Regnskab for den Sorg, I lider?
Cassandra. Nej, jeg har ikke skrevet: mine Øjne,
Lucrezia, ene kende til min Kummer.
Lucrezia. Det stemte med Naturen og Fornuften,
Om I var bleven Federico’s Mage.
Da kunde jo hans Trone gaa i Arv
Til Sønnesønnen, som I fødte ham.
At Greven vanker saa sørgmodig om,
Det maa I ikke tro er uden Aarsag.
Cassandra. Ifald Misundelse er Moder til
f:
Det Tungsind, som hans Aasyn bær’ tilskue,
Da er det uden Grund. Jeg vil ej skænke
Ham nogen Broder. Jeg er uden Skyld
I hvad der tynger ham. Med Tryghed kan
Han se mig paa den Plads, som jeg beklæder. —
En Uheldsstjerne hviled over Begge.
(Hertugen, Federico og Batin komme.)
Hertugen. Saafremt jeg havde tænkt, mit Ægteskab
Skulde i den Grad fylde dig med Mismod,
Da vilde før jeg dø end stifte det.
Federico. Det vilde være taabeligt. ja Vanvid.
Om Eders Ægteskab bedrøved mig.
Og Eders Kærlighed, derpaa jeg stoler,
Er imod mig den samme nu som hidtil.
Det maa I vide, med Jer sikre Kløgt,
At, var mig Eders Ægteskab til Byrde,
Jeg skulde nok forstaa at dolge det.
i;
(
—
E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
