Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
At jeg er syg, det ser man paa mit Ansigt,
Men se min Sygdoms Ophav kan man ikke.
Hertugen. Lægerne, baade Mantua’s og Ferrara’s,
Med Opbud af den Viden, som de eje,
Er enige om samme Lægemiddel:
At du skal gifte dig, — saa viger Sorgen.
Federico. Det var et Middel, godt nok for en Mø;
Men for en Mand som mig hjælper det ikke.
Cassandra (afs. til Lucrezia.) Hertugen knap har set, jeg er
tilstede!
i
l
En Ringeagt saa stærk! Saa plump en Grovhed!
Lucrezia. Men dadl ham ikke, naar han ej har set Jer.
Cassandra. At lade som han ej har mig bemærket,
Det er just hensynsløs, tyrannisk Haardhed. —
Kom med, Lucrezia, vi vil gaa bort.
Jeg skulde tage fejl, om ej en Dag
Han angre vil den Haan, som han har vist mig.
(De To gaa.)
Hertugen. Ifald jeg skuffes ej af min For-modning,
Vil den Forbindelse, jeg foreslaar dig,
Ej være din Tilbøjelighed fjern;
Og fra et fremmed Land er Bruden ikke.
Federico. Er det maaske Aurora? Hertugen. Du har
stjaalet
?
Min Tanke, da den lød fra dine Læber;
Det aner mig, at du har følt som jeg.
De Ældste, og de Viseste i Raadet
Adspurgte jeg, og alle mene de,
At Krænkelsen, du led, vil herved slettes.
Federico. De Herrer kende Lidet til mit Hjerte.
Med Uret mene de, at jeg er krænket,
Og uden Grund de bøde vil derpaa.
De veed jo dog, at jeg har aldrig udtalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
