Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T
128
Et Ord som tyded paa at jeg var harmfuld
Over Jert Giftermaal; at tværtimod
Jeg ansaa det som heldigt for Jer Sindsro.
Herlugen. Det tror jeg, og det har jeg altid tro’t,
Og lønner nu din Lydighed imod mig,
Idet jeg angrer, at jeg gifted mig.
Federico. Herre, det er mit Ønske, I skal tro,
At ej opsætsig jeg vil hindre Eder
I sligt et hilligt Forsæt, eller mode
Med Kulde Eders Hjertelighed mod mig.
Jeg spørger blot: er det min Frænkes Vilje?
Og er det saa, min Lydighed er rede — •
Det er jo ikkun hvad den bør at være —,
Og jeg vil gøre hvad l mig befaler.
Hertugen. Bevidnet alt er hendes Vilje bleven
Af bedste Vidne: hendes egen Mund.
Federico. Men der er noget Andet som jeg veed,
Og fra en sikker Kilde: at Marchesen
Tog Ophold i vor Stad som hendes Ridder.
Hertugen. Kan det berøre dig, min Federico?
Federico. En Brudgom kan da ikke være glad,
Naar han en Anden ser agere Bejler
Og ofre Hyldest, som hans Brud tillader;
Ja, ærgre sig derover maa han vel.
S
Det er jo som at skrive paa Papir
Der alt er plettet. Hertugen. Taabelige Griller!
Vil Mænd ej vide af, at Andres Øjne —
De mange som er til i denne Verden —
Betragte Kvinder, som er deres Eje,
Saa maa de indelukke dem fra Føds’len
I Fangetaarne. Vil du se dig selv
I et Krystalspejl, rent som intet andet, —
Det undgaar ej at plettes af din Aande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
