Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Men hvad gor det? Lad Skrupierne kun fare:
Aftørres det og bringes paa sin Plads,
Strax skinner det saa purt og klart som forhen.
Federico. I har formanet mig med vise Ord,
Som var at vente af Jer Kløgt og Viden.
Men staar der Regn af Gnister fra en Esse,
Og Smeden kue vil de stride Flammer
Og stænker Vand paa Gioderne der sprude,
Oprorske lue de igen imod ham
Og sluge Vandet, mens de blusse mægtigt.
Saaledes kan en Ægtemand vel dæmpe
En Elskers Attraa og hans første Flamme;
Men Ilden atter voldsomt frem kan bryde.
Derfor jeg frygte maa for En der elsker;
Thi jeg vil ikke være Vandets Straale,
Som øger Kærligheden hos den Anden,
Saa op i Røg og Ild min Ære gaar.
Hertugen. Du taler saare taabeligt og dristigt.
Aurora, der er skøn som Morgenrøden,
Behandler du, som var hun styg. som Natten,
Og bruger Ord, der fattes Høviskhed.
Federico. Men hør dog, Herre . . . Hertugen. Hvorfor det?
Federico. Saa hør mig . . .!
(Hertugen gaar.)
S
ä
S
i
É
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
