Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Saadan jeg pines, at jeg ej tør leve, —
Dog heller ikke dø; thi jeg jo veed det,
At Livet vil igen mig blive Død.
Og naar jeg ikke end har dræbt mig selv,
Det sker fordi saa bitter er min Smerte,
At Dødens Kval ej maaler sig med den;
Derfor jeg lader mig beholde Livet.
Batin. Saa I vil hverken leve eller dø?
I kan da lignes ved Hermafroditen,
Der jo er sammensat af Mand og Kvinde;
Saaledes I bestaar af Liv og Død,
Og Eders Sorg har saadan handlet med Jer,
At I ej regnes kan til dem der leve,
Og ikke heller hører til de Døde.
Men lyt nu til min Bøn, for Himlens Skyld,
Fordi jeg ser, at I er saa fortvivlet:
Sig mig Besked om hvad der tynger Eder,
Eller —
giv mig Forlov til at gaa fra Jer
Og melde Andre, at min Troskab bragte
I Eders Tjeneste mig liden Tak.
Ræk mig Jer Haand! Federico. Batin, saafremt jeg kunde
Fortælle dig, hvordan den Sygdom er,
Jeg martres af, da var den ej umulig;
Den var en Sot, hvis Ophør kunde tænkes.
Men det er netop det, Ulykken vil:
At denne Sygdom, som jeg lider under,
Ej rummes kan i min Fornuft, men kun
I min Bevidsthed; og naar jeg vil tale
Og søge Trøst og Lise for min Kvide,
Da standse Ordene paa mine Læber,
Saasnart jeg ser, at mellem Mund og Hjerte
Er større Afstand end fra Jord til Himmel.
Saa gaa da ogsaa du, ifald du ønsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
