Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Og lad mig være ene, ganske ene,
At intet Spor af Lykke og af Fryd
Skal kunne træffes længer i min Nærhed.
Cassandra og Aurora komme (uden at se Federico).
Cassandra. Du græder? Aurora. Synes Eders Højhed ikke,
At der er
Aarsag? Greven nu forsmaar mig,
Ja hader mig. Han siger, at jeg elsker
Marchesen af Gonzaga. Hjernespind!
Jeg elske Carlo! Hvor kan Sligt han tro?
Nej, nej, jeg kender Sammenhængen grant:
Det er hans Plan at drage bort til Spanien,
Fordi hans Faders Ægteskab har vakt
Hans Harme. Inden dette Giftermaal
Var jeg hans Øjnes Lys,
En Tom kun i hans Øjne; og mit Blik
Er det, hans eget allerhelst vil undgaa.
Naar kom vel Morg’nen før med Dag i Folge,
Uden den saae ham søge hine Steder,
Hvor Den han fandt, som var det for hans Øjne?
I hvilken Have og ved hvilke Kilder
Har ikke Greven sagt mig Elskovsord?
Hvilke Jasminer, hvilke fagre Roser
Har ej han lignet Mund og Aasyn ved?
Hvor har han levet blot et Øjeblik
Fjernet fra mig? Hvor var ham Livet muligt,
Uden at jeg besjæled ham dermed?
S a a styrkes Kærlighed ved dagligt Samliv,
At vi forened vore tvende Sjæle,
Dem Gud os skænked, til en eneste.
Ja, saadan var det fra vor spæde Barndom,
Thi Kærligheden fodtes med os begge, —
Nu har hans Svig den kvalt med haarde Hænder.
%
hvad er jeg nu?
>
s
1
I
-
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
