Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Til den udruster han en talrig Hær,
Og vi maa tro, at det er nu hans Hensigt
At gøre mig til Kirkens General.
Jeg tænker ogsaa, at det er hans Ønske,
At jeg skal staa ham bi med Pengesummer, —
Hvis han da ikke træffer andet Valg.
Federico. Saa var det ikke uden Grund, I skjulte
Jer Tanke for mig, hvis I vilde drage
Alene ud paa Rejsen. Men nu maa I
Tage mig med; thi det tor jeg vel mene:
I faar ej bedre Kriger ved Jer Side.
Hertugen. Nej, det kan ikke ske; det er ej rigtigt.
At Ingen af os Tvende bliver hjemme.
Ingen kan styre Huset her som du;
Det er
fornuftigt, — og det er min Vilje.
Federico. Jeg vil ej vække Eders Mishag, Herre;
Men hvad mon vel Italien vil sige,
Dersom jeg bliver her? Hertugen. Det er en Statssag,
Og Ingen la’r jeg blande sig deri, —
Selv ej min Søn. Federico. Jeg lyder Eders Bud.
(Hertugen gaar.)
Batin. Imens med Hertugen I stod og talte,
Lagde jeg Mærke til Aurora: Jer
Brød hun sig ikke om, men med Marchesen
Samtaled hun i Enrum. Federico. Med Marchesen?
Batin. Ja, Herre. Federico. Nu, hvad kommer det vel mi g
ved?
Aurora (til Marchesen.) Tag dette Skærf; lad dette være Tegn
Paa første Gunst. Marchesen. For mig skal det da være
Som Æreskæde om min Hals, som Lænke,
En hædrende, der slutter om mit Haandled
Og siger mig, at aldrig jeg skal række
as!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
