Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Min Haand til nogen Anden. Hvis I under
Mig, naadigmild, at maatte bære det,
Er det en dobbelt Gunst, I viser mod mig.
Aurora (afs.) Ved dette hævner sig min Kærlighed,
Men —
Kærligheden saares selv derved. —
Det faar en bedre Ejermand end hidtil,
Og derfor beder jeg Jer bære det.
Batin (for sig.) Det var et herligt Paafund af Naturen,
At Kvinderne den gjorde svigefulde;
For hvis de ej var falske — ikke alle,
Kun nogle, mener jeg —, saa blev vi Mænd
Til Afgudsdyrkere, vi som dem elske. —
Ser I det Skærf? Federico. Hvad for et Skærf, Batin?
Batin. Hvad for et Skærf! Nej, det er dejligt! Et
Der runded sig som Straalekrans om Solen,
Saalænge Hun det bar, den Eneste,
Fulgt af Planeterne der tjene hende:
Ynde og Skønhed, — men formørket nu
Ved Konjunktion med Dragens Stjernebilled.
Jeg husker, da det var en Stridens Genstand,
Som Paris’ Æble for de tre Gudinder.
Federico. Ja, det var dengang; Tiderne har skiftet.
Aurora (til Marchesen.) Kom, vi vil vandre ned i Haven sam-
men. (De To gaa.)
Batin. Med hvilken Frihed griber han ej Haanden
Og fører hende med sig! Federico. Hvorfor ikke,
Naar deres Hjerter stemme overens?
Batin. Svarer I saadan? Federico. Hvad skal jeg vel svare?
Batin. En Svane taaler ikke ved sin Side
En anden Svane, og med den han elsker
Svømmer han gerne bort til fjerne Vande.
Og naar en Hane ser hos sine Høns
En anden Hane, fra et fremmed Hus,
.4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
