Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l!
146
:
Federico. Dristige Tanke, sig, hvorhen du higer?
Hvad vil du, Grumme, naar du mig opflammer?
Hvorfor saa hensigtsløst mit Liv du rammer?
Hvor er dit Maal, naar du i Luften stiger?
O stands den Flugt, hvormed du fra mig viger:
Os begge vil den bringe Dødens Jammer.
Lad Freden tage Bo i Hjertets Kammer!
Jeg stilede dog før mod Lysets Riger.
Der gives ej den elskovgrebne Tanke,
Som ej vil voxe, naar sit Maal den kender,
Og haabende den lider Kval og Ve.
Den maalbevidste Higen har ej Skranke;
Men dig — som, født af Øjet, vildsomt brænder —
Dig hæmmer evig et »Det kan ej ske!«
Cassandra kommer.
Cassandra (afs.) Imellem Krænkelse og Hævnlyst tumles
Min Sjæl urolig, medens Elskov travlt
Saaer Ukrudtsæd, min Ære til Fordærv,
Af usundt Haab, der aldrig burde spire.
En Grundmur vil den rejse i et Jordsmon,
Der er ej til, — som var det virkeligt:
Men ingen Fryd kan trives, naar den bygges
Paa hvad der er umuligt. Mod det Onde
Føres mit Sind, fordi jeg krænket blev
Af Hertugen saa haardt, og Hævn og Glæde
Tror jeg at finde i afsindig Daad.
Ve, allerede har jeg tilladt Greven,
Hans skønne, ridderlige Søn, at blive
Den som kan hævne mig paa ham. En Brøde
Saa stor maa Hemmelighed hvile over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
