Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Jeg saae, hvordan han blev forvirret, dengang
Han vilde aabne Hjertet for mig, skælved
Og standsed i sin Tale, — skøndt vel nok
Det for en Mand er større Dristighed
At tale ved sin Tavshed. Og min Sjæl
Saa heftig frydedes ved hans Forvirring,
At Noget siger til mig i mit Hjerte:
Hvor ret der elskes, er ej Svig tilstede.
Det er jo Hertugen, som bærer Skylden.
Og hengav jeg fortvivlet mig til ... Ham,
Den Ædle, var jeg ej den sidste Kvinde
Der reves hen af Elskov, ej den første
Som sveg. En Datter har jo haaret Elskov
Til Faderen, en anden til sin Broder:
Umenneskelig er min Færd jo ikke,
Og Blodets Baand har jeg jo ikke glemt.
Men er det vel et Forsvar, jeg kan bruge
I Farens Stund: at anden Synd der gives?
Søge sig selv et Mønster i det Onde
At synde efter, er fordømmeligt. —
Ve mig, der er alt Greven! Men hvad frygter
Jeg for: jeg har jo taget min Beslutning.
Federico (afs.) Hun kommer! Væbnet med sin Yndes Magt,
Det dragne Sværd som saared mig til Døde.
O, uforlignelige Skønhedspragt!
Cassandra. Skal I saa kummerfuld som før mig møde?
Sig, Federico, er Jer Sorg ej mildnet?
Federico. Den Sorg, jeg føler, aldrig vorder stilnet:
Den er udødelig, — saa maa jeg svare.
Cassandra. Men slig Melankoli er fuld af Fare
For Eders Sundhed. Syg I vistnok er.
Federico. Signora, denne Smerte i mit Indre,
8
10#
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
