Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Cassandra. Stedmoderen i Hallen traadte ind, —
Og strax han mærked Pulsen heftig banke:
Her var jo hun som fængsled Prinsens Tanke,
Her fandtes Grunden til hans syge Sind. —
Federico. Forunderlige List! Cassandra. Den prises højlig
I hele Verden. Federico. Blev han helbredt da
Cassandra. Nægt ikke, at hos dig jeg saae det samme!
Federico. Vil du da harmes? Cassandra. Nej. Federico.
Men ynkes? Cassandra. Ja.
9
Federico. Saa frygter jeg ikke mere Gud,
Og ej min Fyrste og Fader;
Længer jeg holder det ikke ud,
Fortvivlet jeg lyder den Elskovs Bud,
Som min syge Sjæl ej forlader.
Derfor, Signora, her jeg mig ser
Uden Gud og mig selv og dig:
Gud har jeg ikke, — dig attraar jeg mer,
Ej heller mig selv
Og dig ikke heller, — min blev du ej.
i
uden dig jeg jo er,
Fatter du ikke, hvad her jeg har sagt,
Da vil jeg de Ord forklare,
At kende du skal hvad din Skønheds Magt
Har for nagende Nød mit Hjerte bragt,
Hvad Skyld du fik at forsvare. —
Det hedder, at større Onde ej gives
End Livet, man ejer, at maatte miste;
Men heller saae jeg mit Hjerte briste,
Heller jeg vilde forgaa, undlives,
End skue den Kval, du lader mig friste.
ß
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
