Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Man skulde mene, at du havde sovet
I fire Maaneder og nu først vaagned.
Marchesen. Hr. Greve, jeg har ikke vidst det for,
Og heller ikke mærket noget til det,
At I har følt saadan som nu I siger.
Jeg bejled til Aurora, thi jeg tro’de
Forvist, jeg havde Ingen til Rival,
Mindst Jer, for hvem jeg ydmyg bøjed mig.—
Undtagen naar min Kærlighed det gjaldt.
I veed jo godt, at aldrig jeg har set Jer
Bejle til hende; (ironisk) men er det Jert Ønske,
At jeg skal trække mig tilbage, saa
Er det jo ikkun rimeligt, jeg gør det:
Langt bedre passer hendes Dyd og Skønhed
Naturligvis for Eder end for mig. (Gaar.)
Aurora. Hvad er din Mening? Er du rasende?
Du har jo ikke Gnist af Elskov til mig.
Hvormange Gange saae du ej Marchesen
Samtale med mig, siden du begyndte
At blive melankolsk, og længe efter?
Men mig du skænked ej det mindste Blik,
End sige høviske og muntre Ord.
Nu er du skinsyg, træder mandig op,
Da jeg til Hensigt har at gifte mig.
Der ligger nok Beregning bag din Adfærd.
Lad mig blot gifte mig, og tro mig kun:
Hellere vil jeg do for egen Haand
End hjælpe dig med dine Falsknerier.
Jeg siger dig: bliv atter melankolsk,
Bliv tavs og indesluttet som du var;
Thi den Foragt for mig, som du har vist mig,
Den bærer jeg dybt fæstet i mit Hjerte.
Dig har jeg Intet mer tilovers for.
S
;<
!
N
’P
—r
S*
f:
■I
i
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
