Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Og bede Hertugen om hendes Haand;
Saa vil han være rolig, Hoffet ogsaa, —
Jeg veed, her tales ikke godt om os.
Cassandra. Krænke mig rent ud! Ej blot gøre skinsyg!
Gifte dig! Greve, er du ved dig selv?
Federico. Den Fare, som vi svæve i, mig noder
Dertil. Cassandra. Hvad? Vil med mig du drive Spot,
Du som har al den Ve bragt over mig?
Saa sandt Gud lever, jeg vil raabe ud
Din Ondskab og min Utroskab! Du kender
Mig ikkun slet. Federico. Signora . . . Cassandra. Ej et Ord!
Federico. Man kan jo høre dig. Cassandra. Ha, stands
mig ikke!
Lad Hertugen mig dræbe tusend Gange, —
Dit Giftermaal maa aldrig finde Sted.
Floro, Febo, Ricardo, Albano, Lucindo og Hertugen
(den sidste i prægtig Rustning) komme.
Ricardo. Man var ifærd med at berede Fest
Til Eders Indtog. Hertugen. Men min Kærlighed
Har vidst at komme forud. Cassandra (til Federico). Sig, hvor
kunde
Du ville krænke mig paa saadan Vis?
Federico. Min Frue Hertuginden klager over
At hun sig føler krænket. Skulde jeg
Vel være Den, som Aarsag er deri,
Fordi jeg sønlig iler Jer i Mode?
Hertugen. Min kære Søn, en Faders Kærlighed,
Der ingensinde hører op at elske
Sit eget Kød og Blod, sit eget Billed,
Bevingede min Fod, saa alt du ser mig.
Thi hverken Træthed eller Møje virker
Paa Den der gjorde Uret i at bie,
Før han faar genset dem der er ham kærest. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
