Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Knap veed jeg, hvor jeg kunde holde ud
At se dit frække Ansigt! Hvilken Lumskhed!
Hvor snedig dækker han sig med sit Kunstgreb,
Det med Aurora, for at jeg skal mene,
At han har aldrig kunnet sig forbryde
Mod m i g! End mere sikker i min Sag
Blev jeg, da han med saadan Ivrighed
Bagtalede Cassandra: »imod ham
Hun havde været ond, mens jeg var fjern.«
Jo, Brøden tror, den tier, naar den raaber.
Han vil ej, at hun kaldes for hans Moder.
Ja, det er vist, det har han Aarsag til:
Hans Faders Hustru er hans Elskerinde,
Og derfor kan hun »Moder« ej benævnes! —
Men, bør jeg tro hvad der er saa afskyligt
Saa øjeblikkelig og let? Kan ikke
Mon en af Grevens Fjender have smedet
Saa sort en Plan, og skaffe Hævn sig selv,
Naar jeg ham straffer,
Jeg angrer alt, at jeg har tro’t derpaa;
Jeg føler mig som revset alt derfor . . .
Cassandra og Aurora komme, i Samtale.
Aurora. Signora, af Jer Haand jeg haaber Livet.
Cassandra. At du har valgt som du har gjort, Aurora,
Er hvad af din Forstand der kunde ventes.
Aurora. Se, dér er Hertugen. Cassandra. I under Eder
Jo ingen Hvile, Herre. Hertugen. Statens Velfærd
Skylder jeg Omhu, — dette er min Pligt:
Jeg har saa længe været borte fra den.
Skøndt I og Greven har jo begge styret
Saa godt, som dette Dokument udviser —
Med Tak til Eder To. Alverden roser
Eders Fortjenester. Cassandra. Kun Greven er det,
thi det vil jeg, veed han!
i
:
::i
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
