Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii
176
At han skal skrive det til Hertugen,
Hans Onkel. Aurora. Flux jeg iler til Marchesen,
Derhen hvor han mit Komme oppebier,
At bringe ham den glædelige Nyhed. (Gaar.)
Hertugen. Herre i Himmelen! nu i mit Hus
Paa denne Dag Din Straf skal ene kendes.
Saa hæv da højt Din Dommerstav, o Herre!
Det er ej nogen Hævn, som her jeg tager,
Fordi man har forbrudt sig mod mig selv:
Da vilde jeg mod Eder mig forbryde,
I høje Himle! Handlede jeg saa
Imod en Søn, da håndled jeg barbarisk.
Her straffes kun af Eder, Himlens Magter!
Og at jeg ikke paa mig selv vil tænke,
Maaske bevirke kan, at I tilgive
Den Strenghed, som min Haand sig væbner med.
Fader jeg være vil, ej Ægtefælle.
Det er den hellige Retfærdighed,
Som lader Straffen ramme Syndens Frækhed,
En Straf som er ej Hævn. Saaledes byde
Jo Ærens Love, og at ej min Skændsel
Skal slæbes aabenbar paa Torvet frem,
Thi derved vil jeg blot vanæres dobbelt.
Ja, Den der straffer aabenlyst, vil plette
Sin Ære tvefold: først har han den mistet,
Og siden raaber han det ud i Verden. —
Den lede Kvind, Cassandra, har jeg bundet
Paa Hænder og paa Fødder, over hende
Er der et Silketæppe bredt; hun ligger
Derinde (peger paa en Dør), og, at ikke hendes Skrig
Skal høres, har hun faa’t en Knevl i Munden.
Det var ej svært at finde Lejlighed
(
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
