Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bSB
177
Dertil, thi da jeg sagde hende hvorfor
Jeg gjorde det, besvimede hun strax. —
Nu, dette kan vel menneskelig Medynk
Finde sig i, naar Brøden er saa stor.
Men . . .
tage Livet af sin egen Søn? !
Ha, hvilket Hjerte daaned ej derved!
Ve mig! naar blot jeg tænker denne Tanke,
Skælver mit Legem, og min Sjæl vil bortfly,
Taarerne strømme ud af mine Øjne,
Blodet bli’r iskoldt og i Aaren stivner,
Brystet ej drager Aande, Hjernen svigter,
Erindringen forvirres, Viljen segner . . .
Paa Vej fra Hjertet op til mine Læber
Gribes min Tale af den haarde Smerte, —
Som Frosten, i den lange Vinternat,
Størkner til Is og standser Bækkens Vover. —
Hvad vil du da, min Faderkærlighed?
Veed du mon ej, at det er Guds Befaling:
Fader og Moder dem skal Sønnen ære,
Og dette. Bud har Greven overtraadt!
Saa lad mig straffe ham der haaner Loven,
Den hellige som byder ham at ære
Sin Fader, imod hvem han har forbrudt sig.
Med Vished maa jeg vente mig, at han,
Som har idag min Ære mig berøvet,
Imorgen kan berøve mig mit Liv.
Halvhundrede vel dræbte Artaxerxes
Med mindre Grund; Darius’ og Torquatus’
Og Brutus’ Sværd fuldbyrded Lovens Bud,
Haandhæved Retten, uden nogen Hævn.
Saa maa du vige da, min Faderømhed;
Betag mig ikke Retten til at straffe,
Udvalgt« Skuespil.
fe
K
[r
i
i
i
i
is
12
!■ I
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
