Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - St. Hans’ Aften (La Noche de San Juan) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Han fandt en Skat, at Sølvet, Guldet strømmer
Gennem hans Hænder, Ædelstenes Gløden —
Som falske røbes de af Morgenrøden —
Omkring ham funkler, Sejren har han vunden:
Da vækkes han af Blunden:
For Øret lød et Navn maaske, hans eget.
Saadan for mig er veget
Min Lykke brat; alene, fuld af Kummer,
Pludselig af min Slummer
Til bitter Sandhed vækket,
I Drøm af Kærlighed og Attraa gækket.
Hos ham hvem Lykken svigter
Bli’r den kun Drøm om svunden Fryd: han digter
I Nattens Mulm et Genskin af det Tabte,
Som Dagen fordum virkeligt ham skabte.
Tello. Hvad vil I? Don Juan. Dø, — det er det ene Rette!
Tello. Ja, det er let nok sagt, — men gøre dette?
(Larm udenfor).
Don Juan. Hvad er nu det for Folk. Tello. Meget højrøstede.
Med Faste de nok ikke sig forlystede
Rundt om Profetens Vugge.
De tror, inat bør En og Hver oplukke
Sin Mund, som Zacharias i sin Stumhed.
Nu raaber de omkap i deres Dumhed.
(Fabio, Leandro og Fenisa komme ud af én Dør, klædte som
almindeligt til Sankt-Hans-Nats Lystighed; fra en anden kom-
me Leonardo og Rodrigo, hvis Hatte og korte Kapper ere gar-
nerede med Papirstrimler, samt Lucrecia.)
Lucrecia. Nok Spøg, men ingen Uforskammetheder!
Fenisa. Hør nu, Sehores, maa jeg sige Eder:
At man skal more
sig idag, er Skikken,
Men ikke være stikken.
II
j■i
:
I!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
