Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Anden Akt - Treogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■’!
; i
355
Naar dragende din Stemmes Velklang byder.
Har Nogen villet dig min Bejlen male
Som Falskheds og Forfængeligheds Værk,
Da lyver han: min Elskov, sand og stærk,
Er ægte Ætling af din Skønlieds Magt.
Du er ej Den, der vælges eller vrages,
Den som for Spøg ombejles og som tages, —
Nej, du er selve Dejlighedens Pragt,
Det Yndigste, Naturen har frembragt,
Dengang et dobbelt Underværk den danned
Og Englens Sjæl og Jordens Herlighed
I samme lyse Skikkelse den blanded.
Skonne Diana, tro min Kærlighed!
Vel er det sandt, at Dronningen det veed
Fra dengang hist din Broder sig forhasted
Og paastod, at man vogted let en Kvinde;
Og til min Bejlen gav hun da sit Minde.
Men tro blot ej, min Elskov sig formasted
At hige mod dig paa saa løs en Grund;
Nej, vid, at allerede mangen Stund
Forlængst dit Billed dvæled i mit Hjerte,
Skondt Hjertets sande Vej først nu jeg lærte:
Til d i g, Diana,
Vor Dronning vil det; om jeg selv ej vilde,
Er Spøg og Letsind ude, er forsiide.
For Alvor elsker jeg, med Liv og Blod.
Min Hustru skal du være, tvivl kun ej,
Og Dronningen vil naadig os beskærme,
Saa ingen Fare skal til os sig nærme.
Det er mit Ord. Hvad er dit Svar til mig?
Diana. At jeg dig beder, om du vil mig lonne
Med Varme som mit eget Hjertes Varme!
Ja, Sjælen strækker mod dig sine Arme:
’
se det for din Fod!
i
il
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
