- Project Runeberg -  Udvalgte Skuespil / Første Bind /
396

(1917-1918) [MARC] Author: Lope de Vega Translator: Emil Gigas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - I. »Straffen«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

396
den, Aurora »vuestra alteza« til Hertugen, som tiltaler hende med
tå. I Batin’s Scene med Aurora er det tå fra begge Sider.
Afsnittet »Mercedes y Senorias« i Julio Monreal’s »Cuadros viejos*
(Madrid 1878).
Historien om Romerkongen Tarquinius og om Lucretias Kyskhed
hørte til de Fortællinger og Æmner fra den klassiske Oldtid, som
omtrent Alle og Enhver vidste Noget om. Der var endda Romancer der-
om i Omløb, ligesom over Æmnerne »Pyramus og Thisbe«, »Hero og
Leander«, »Paris’ Dom«, »Trojas Fald« og »Nero betragtende Roms
Brand«.
S. 107. Batin’s Ord om »at vinde Ry og Hæder hos Folk, der No-
get veed og har studeret« er aabenbart dikterede af Lope de Vega’s
egen Higen efter at anses for lærd Poet og fin Kunstner. Ved Siden
af det Instinkt, der førte ham til at søge Inspiration i Folkets Liv
og Poesi og vinde Fodfæste hos det, var der hos ham stadig en vis
Stræben efter at tilfredsstille »højere« Fordringer, en Angst for den
klassisk-lærde Kritik (sig. Indledningen til dette Bind). Og just i
dette Stykke, som er fra L.’s seneste Levetid og hvormed han sær-
lig har gjort sig Umage, vil han gerne understrege sit Standpunkt
ligeoverfor de »Vidende« og »Velstuderede«. Men Lope de Vega er
dog Typen paa en Digter, som ikke hylder noget æsthetisk Program
eller nogen »—isme«, heller ikke »Naturalisme«,
ikke reflekteret nok. Han følger sit Genis og sit Temperaments Ind-
skydelser, men knapt nok de faa Regler, han selv opstiller. Og der-
ved staar han sig oftest vel, opfattende Naturen med sine friske Øjne
og i Samfølelse med sin Nation. Naar da ikke Sløseri og Jaskeri
eller efter hans Mening belejlige Skrabud for en litterær Konveniens
komme imellem.
S. 109. »Sex Tusend« — efter den bibelske Skabelseshistorie og
Kronologi.
»Med Sne« — Billedet er i ældre spansk Poesis konventionelle
Billedsprog hyppigt om en Kvindes hvide Hud.
S. 110. Af Marchesens første Tiltale til Federico ses, at de maa
have truffet hinanden før og kende hinanden personlig.
Federico’s højstemte Udtryk, der næsten lyde som en ligefrem
Kærlighedserklæring og for den Talende selv vel ogsaa ere noget i
den Retning, skulle upaatvivlelig af Tilhørerne kun opfattes i Øje-
blikket som galant og formel Overdrivelse i Tidens sædvanlige Smag.
»Den gyldne Vlies paa Ørnebrystet«, — Allusion til det (tysk-)
romerske Kejservaaben.
Sig.
dertil er han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 6 22:43:26 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lopeskue/1/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free