Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - I. »Straffen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
397
I
»Hvad hyppigst skilles« — nemlig Stedmoder og Stedsøn.
S. 111. »fire Tunger« — Kronbladene.
S. 112. Hvormeget Batin end istemmer i sin Herres Begejstring
over Cassandra’s Skønhed, maa han dog i Egenskab af »Gracioso«
tilsidst se at faa slaaet ham koldt Vand i Blodet og slutte Scenen
epigrammatisk.
Lystslottet hvorfra Ferrara ses kan være det nærliggende Belri-
guardo eller maaske Schifanoja.
S. 113. »Thi Undersaatter maa jo altid bøde hvergang der her-
sker Ufred mellem Fyrst«, — her er upaatvivlelig en Hentydning
til Horats’ Epistler 1,2, v. 14: »Quidquid delirant reges plectuntur Achivi«.
S. 114. Lignelsen med Mandeltræet, det tidlig blosmtrende og tid-
lig afblomstrede, findes ogsaa oftere hos Calderön, f. Ex. i »La vi-
da es sueno« (A. 3, Sc. 3).
S. 116. Den hyppige Omtale i spanske Komedier af den Skik at
give en Gave (albriciasr af arabisk Oprindelse) til Overbringeren af
et glædeligt Budskab tyder paa, hvor almindelig Skikken var. Den
har ligefrem sin Rubrik, som lovfæstet, i den alm. borgerlige Lovbog
(Nueva Recopilaciön) fra Filip 4des Tid.
S. 117. Batins Ytring om de »conceptos«, som Navnet Aurora gi-
ver
Anledning til, kunde Lope de Vega gerne adressere til sig selv
thi han bruger ofte Ordleg med Navnet (ogsaa her i Stykket). Maaske
her ogsaa virkelig er lidt Selvironi med.
S. 120. »tjene Eder« (serviros) — maa nærmest opfattes som
»være Eders Ridder (og Bejler)«.
Aurora’s Hyldest til Krigerstanden har ret været skikket til at
falde i god Jord hos Lope de Vega’s Publikum, hvor Sværdet jo var
stærkt repræsenteret.
S. 121. »Vort Liv er Drøm«. Man har heri villet se en Allusion
til Calderön’s berømte Drama »Livet er Drøm«. Dette tryktes første
Gang 1640, men Censur og Trykkerprivilegium er fra 1635; hvad Aar
det er digtet og opført, vides ikke. »Straffen« er forfattet 1631, opfør-
tes 1632 og udgaves første Gang 1634. (sig. Indledn. til dette Bd.)
Tanken, som udtales i Ordene, er jo forøvrigt ret nærliggende*); i
I
ü
;
i’
v
IS’
; !
m
-
I
y
i
*) Den er allerede udtrykt af Philon og af Johannes Chrysostomos i en
Prædiken (se A. de Castro, Costumbres ... de los Espanoles en el siglo XVII
(Madr. 1881), S. 138.) — Ogsaa Pascal ■— citeret af Nietzsche (se Faguet,
»En lisant Nietzsche«, 1904, S. 127) — siger: Car la vie est un réve, un peu
moins inconstant.
I
’
f.
ji
i1
f
j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
