Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - I. »Straffen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
metrios, hos Appian og Lukian, hos Justinus og hos Petrarca (Tri-
oni’o d’Amore, 2den Sang). Juan de la Cueva har (før Lope de Vega)
behandlet Æmnet i en Romance; og Moreto har (senere end Lope)
skrevet et Skuespil derover, »Antioco y Seleuco«,
som hos Lope »Erostrato«, men Erasistratos. I den nyeste Udgave
af Pauly’s »Realencyclopädie der classischen Alterthumswissenschaft«
siges, at han var i Virkeligheden en meget berømt Læge, men at
Sagnet om, hvordan han opdagede Antiochos’ Kærlighed, kan neppe
være historisk. Det passer ikke kronologisk, hvis Regivenheden
virkelig skal være foregaaet 296 f. Chr., med hvad man ellers veed
om Erasistratos’ Levned, og Diagnosen stemmer heller ikke med
hans Lære, da han altid ansaa pludselig Rødme i Kinderne og for-
stærket Puls som ubedragelige Kendetegn paa Feber. Sig. ogsaa
J. Bédier, Les Fabliaux (2den Udg.), Paris 1893, S. 117 og 254 f., med
Citater af Erw. Rohde’s »Psyche«.
Galenos (2det Aarh. e. Chr.) var en af Oldtidens navnkundigste
Læger og medicinske Forfattere; han bevarede sit Ry gennem hele
Middelalderen og ud over den. Han, Hippokrates og Araberen Avi-
cenna vare en Tid de mest kendte Navne i Lægekunstens Historie,
for Alle og Enhver, og betragtedes alm. som Toppunkterne af al
Lægekunst. Her kan bemærkes, at G. ikke troede paa Historien om
Erasistratos’ List.
S. 149. Den pludselige Overgang fra »I« til »Du« skyldes Over-
sætteren (sig. Anm. til S. 106). — Federico’s lyriske, lidenskabelige Ud-
brud er en »Glosa«, hvis Thema er en »Quintilia«, medens de øvrige
Strofer ere »Décimas«. Formen var meget yndet i sp. Poesi, og i
Almindelighed brugte man en ældre Digters Vers til Thema. Hvor-
vidt denne Glosa’s er opfundet af Lope eller ej, kan jeg ikke sige.
S. 152. »Jeg Døden søger« (osv.) — kan sammenstilles med det
dengang tidt citerede Vers af Digteren Escrivå (15de Aarh.) »Ven,
muerte, tan escondida (osv.)« Saavel Cervantes som Calderon have
benyttet det, og Lope, som maaske her ligefrem alluderer dertil,
har selv gloseret det (religiøst).
S. 153. Mellem 2den og 3die Akt maa 4 Maaneder tænkes hen-
gaaede.
S. 154. »Værelset« — »to Kamre«. Det sp. tocador betyder en Dames
Paaklædningsværelse; og camarin forklares i Covarrubias’ spanske
Ordbog (samtidig med Lope de Vega) som det mindre Rum, hvori
Damerne have deres Porcellæn, Lervarer, Glassager og andre Kurio-
siteter. Det kan ogsaa betyde hvad vi kalde Pulterkammer (sig.
Lægen hed, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
