Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - II. »St. Hans’ Aften«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ål
!
æ
il
407
Sfi
I
altid betegner en lille Tvist, et Mellemværende (venlig meddelt mig af
Prof. V. Dahlerup).
S. 191. Broderen som Søsterens Formynder eller »Herre« (dueno),
naar der ingen Fader er tilstede, møde vi ofte i de gamle spanske
Komedier (saaledes i Lope’s før nævnte »Santiago el Verde«).
At række Haanden og berøre med Haanden var i den Tids Spa-
nien Tegn af stor Betydning, det førstnævnte som Bevis paa Gunst
(favor), det sidste som Fornærmelse. Og Trolovelse skete ved at
give hinanden Haanden. (Sig. en karakteristisk Replik i Alarcons
»La prueba de las promesas«, A. II).
S. 192. Broderen banker paa med Dørhammeren, nede paa Ga-
den; Leonor ser ud ad Vinduet og opdager, at D. Juan er i Følge
med ham.
Af de mange dengang sædvanlige Høfligheds-Talemaader ere
nogle endnu i Brug, f. Ex. at »stille sit Hus til Ens Disposition«.
Stærke Udtryk falde idethele Spanierne mundret, og hvad der f.
Ex. vilde lyde i andre Sprog som en Erklæring, er i Spansk meget
ofte kun en galant smigrende Talemaade.
Det ustrofiske, jambiske Versemaal, som er benyttet i Scenen,
hvor D. Luis og D. Juan komme, kaldtes af Spanierne Silva. Be-
nyttet ogsaa et Par Gange senere i Stykket.
S. 195. Processer og Embedssøgen i Hovedstaden, og Rejser der-
til fra Provinserne i den Anledning, ere hyppige Komediemotiver,
fordi det var noget der hændte saa ofte i det virkelige Liv. Men
Bemærkningen om Affærernes langsomme Gang »en la Corte« ta-
ger sig jo lidt underlig ud, naar man husker, at baade Kongen og
Førsteministeren vare tilstede ved Stykkets Opførelse. Synderlig
dyb Betydning kan man dog ikke tillægge den Slags Udtalelser hos
Lope de Vega. Denne Digter var ingen social Opdrager og aandelig
Folkeleder: han var i sin Tids Spanien en eminent poetisk Bega-
velse og et levende Menneske, og hans Digtning det stærke og
farverige Udtryk for Nationalitetens og Tidsalderens gode og ikke-
gode Sider.
S. 196. Knæle for Ens Fod (og kysse den); kysse Ens Haand (me-
dens Ligestillede omfavnede hinanden: gav hinanden »los brazos«),
—
var allerede i 17de Aarh. tidt kun Høfligheds-Talemaader (se en
Anmeldelse af H. Schuchardt, cit. af Krenkel i »Klass. Bühnen-
dichtungen«, Nachträge, S. 12 ff.). Virkeligt Haand- eller Fodkys
har vistnok i Alm. ikke fundet Sted paa Scenen i 17de Aarh.s sp.
Skuespil, undtagen i Stykker af sagnhistorisk ell. lign. Indhold.
S. 198. Den unge ugifte Kvindes Stilling i Datidens Hjem var
II
IL
i
li
Is
-I!
::
1
1
I
V
I
I
i
a
i
i
I
il;
i
li
i i
S
:
■
!!i
I
I.
..
II
1
I!
ei
I:
li
ifii
,
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
