- Project Runeberg -  Udvalgte Skuespil / Første Bind /
423

(1917-1918) [MARC] Author: Lope de Vega Translator: Emil Gigas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - II. »St. Hans’ Aften«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

f i
li
i
423 i’
!
»Gibadina«, der allerede var kendt i Middelalderen i Tyskland; i 17de
Aarh. drev spanske Forfattere Spot med dens Navn (gibado betyder:
pukkelrygget). »Alemana« (Allemande) er, som Navnet allerede
antyder, en gammel Dans af tysk Oprindelse. »Brando« er i Overs.
gengivet ved »branle«, fordi dette franske Navn er mere alm. kendt;
man havde forovrigt ogsaa Navnet bran (de Inglatierra) paa Spansk
og det kan tillige bemærkes, at en »danse des brandons« brugtes en
Tid i Frankrig. De sidstnævnte vare Folkedanse; men i Spanien
have de øjensynlig været henregnede til de finere Danse, dem som
man kaldte danzas, medens de mere folkelige og lystige hed bailes.
Sig. om de sp. Danse i det hele A. Czerwinski, Geschichte der Tanz-
kunst, Leipzig 1862, Kap. 3. I Musikens Historie have adskillige af de
nævnte Danseformer faaet ikke ringe Betydning, især i 18de Aarh.’s
forste Halvdel (f. Ex. Bach, Handel). Et Par særdeles smukke Pa-
vana’er, anstandsfulde og rigtig spanske, af Komponisten Luis Milån
(Kejser Karl V’s Tid), finder man tilligemed andre gamle Danse-
melodier i Morphy’s før nævnte Samling af spansk Luthmusik (udk.
hos Breitkopf & Härtel 1902). Om Gallarda se forøvrigt Cotarelo’s
Indledn. til 1ste Bd. af hans Saml. af Entremeses osv. S. CCXLVI ff.,
om Pavana S. CCLV f., om »Pie de jibao« S. CCLVII.
»Zapiro« (osv.), — disse meningsløse Omkvæd — å la »Dideldum-
dej« o. lign.
erindre, at der ofte var knyttet Sang til disse. Quinones de Benavente
har f. Ex. brugt dem i sine berømte Entremeses. Et Entremés af
Matos Fragoso, anført af Cotarelo i hans Samling af denne Art
Smaastykker (I, Indledn. S. CXCII), slutter saaledes:
1

:
I
i
i
have hørt til yndede muntre Danse; man maa
i
i
Que nipiri, nåpiri, aeåbese ya,
Que nipiri, nåpiri, que el que es bobo,
En su vida se enmendarå.
I

i

:
(Det synes herefter, at man i Alm. har betonet 1ste stavelse).
Andre lignende Omkvæd forekomme i Samlingens 2det Bd., S. 501
og 513.
S. 273. Don Alonso kommer i sin parodierende Replik ind paa
at give baade det »culteraniske« Digtersprog og de nye Moder i
Klædedragt forskellige Hib. Ved »Luserød« og »Loppenborg« har
Overs. søgt at gengive Originalens — virkelige — Stedbetegnelser
Chinchån(chinche er Væggelus) og Pulgar[es] (pulga er Loppe). Min-
dre smigrende for Datidens Spanien satte man uvilkaarlig disse In-
I
! :i’
i
i
■i:
i
I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 6 22:43:26 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lopeskue/1/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free