Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - II. »St. Hans’ Aften«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
;■
sffi
sekter i Forbindelse med »Sovekammer«. — De omtalte Moder ind-
førtes jo ogsaa efter spansk Mønster i andre Lande, f. Ex. Dan-
mark, hvor f. Ex. de omfangsrige Damekjoler og Møllestenskraverne
ei’e at se paa Billeder fra Christian IV’s Tid. »Dameskoene« ere de
saakaldte chapines, tyksaalede og højhælede (se f. Ex. Barry’s Udg.
af Tirso’s »El burlador de Sevilla«, Paris 1910, S. 217). Om Herrer-
nes udstoppede Dragter sig. Monreal’s oftere cit. Bog, hvor der
overhovedet er en Del Oplysninger om Moderne (S. 139 og 142 ff.).
»maurisk Dejlighed«, — mauriske Æmner og poetiske Skik-
kelser, virkelige og opdigtede, vare meget yndede i spansk Litteratur
omkring Aar 1600 og lidt senere, baade i Prosafortællinger
Ginés Pérez de Hita’s stærkt læste »Guerras civiles de Granada« —
Dramaer og især de saakaldte »Romances moriscos«, hvoriblandt
nogle af de bedste antages for at være digtede netop af Lope de
Vega.
en maurisk Prinsesse, som hvilede i en Tryllesøvn, hvoraf hun
kun vaagnede een Gang om Aaret, nemlig St. lians’ Morgen (se f.
Ex. Paz y Mélia, »Sales espanolas«, II, Madr. 1902, S. 76.)
S. 274. Gaiferos er en karolingisk Sagnfigur. Endel sp. Folkero-
mancer fortælle om, hvorledes han befriede sin elskede Melisenda (ell.
Mellsendra), som holdtes i Fangenskab af en Maurer. Derom hånd-
ler den Marionelkomedie, som opføres for Don Quijote i en Kro og
som bringer ham i Raseri, saa at han hugger løs paa de Dukker,
der skulle forestille Maurere (D. Quij., II, Kap. 26). Et Par Smaa-
farcer (Entremeses), som travesterede Melisenda-Historien, ere trykte
i Cotarelo’s Samling; en har gaaet for at være af Lope.
Den tilfældige og spøgende Nævnelse af hendes Elskers
Navn henrykker Leonor, saa at hun tilkaster ham som »Albricias-
Gave« en Guldkæde, hun bærer (Kæder brugtes just ofte af for-
nemme Folk til slige Gaver). »Juan de buen alma«, som Orig. har,
er ellers ikke nogen helt smigrende Benævnelse: det kan betyde
»skikkeligt Fæ, tossegod«, noget lignende som vort »Per Tot«.
Det hører til de sjeldnere Ting at træffe Omtale af Fe-Eventyr,
hemmelighedsfulde Naturvæsener og idethele Figurer fra folkelig
Overtro og Mystik hos ældre sp. Forfattere. Omend disse Forestil-
linger vist neppe have spillet den Rolle i Spanien som f. Ex. i de
nordiske Lande, have nogle af dem alligevel været tilstede, og
Lystspillets Sujet indbod særlig til at berøre dem. Don Alonso’s
mistroiske og overtroiske Bekendt er tilbøjelig til at antage den
mystiske Dame for en duende, d. v. s. omtrent det samme som eng.
fniry, et overjordisk eller underjordisk Væsen: Fe eller Alf, en af
som
;
Her kan ogsaa mindes om, at der existerede et Sagn om
M
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
