Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noter til de tre Skuespil - II. »St. Hans’ Aften«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
i
Ellefolket, Trold eller Nisse*). Det var almindelig Tro, at
duende forærede Guld bort, viste det sig i Virkeligheden at være
Kul (sig. Calderon’s »La dama duende«, 1ste Akt; dette Stykke er
fra 1629). Vi kende denne Overtro ogsaa fra danske Sagn, f. Ex.
om Kong Volmers vilde Jagt. Sig. Thiele, Danmarks Folkesagn, II,
S. 115; ogsaa S. 203. At Morgenduggen forvandler slige gyldne
Gaver, skænkede af overnaturlige Væsener, til Blomster, specielt
Lilier (»flores y azucenas«), kendes ikke fra dansk Folketro (god-
hedsfuld Meddelelse af Dr. phil. H. F. Feilberg til Oversætteren).
Forskellige overtroiske Meninger angaaende Duggen findes ellers
anførte i A. Garboe’s »Kulturhistoriske Studier over Ædelstene«,
S. 124 f.
S. 275. Zarabanda var just en af de nymodens Danse, der af Nogle
ansaas for lascive og vulgære. »Hacer la zarabanda«, som det hed-
der i Orig., kan ogsaa betyde »gøre Sjov, holde Kommers«. Naar
man tænker paa de højtidelige, ja melankolske »Sarabander« af
Sebastian Bach, har man ondt ved at forstaa dette. Men Hemmelig-
heden ligger maaske i, at Dansen fik en anden Karakter, da den over-
fortes til Frankrig. Compan, »Dictionnaire de Danse« (Paris 1787), si-
ger, at den sp. Sarabande ledsagedes af Castagnetter og Guitar og at
»elle a un mouvement qui est gai et amoureux«; men om den franske,
at den nærmest er en Art Menuet, »dont le mouvement est lent, grave
et sérieux«. Det sp. Akademis store Ordbog siger ogsaa, at Musik-
ken til denne Dans er »livlig og munter«. En hel Del om Sarabandens
Historie i Spanien finder man i Cotarelo’s Indledn. til 1ste Bd. af
hans Saml. af Entremeses osv., S. CCLXV ff. — De Danse, som nu-
tildags anses for særlig spanske Nationaldanse (Bolero og Fan-
dango), stamme fra en senere Periode.
S. 281. »Sanlficars Revle«, d. e. den ved Sanlucar de Barrameda
ved Indløbet til Guadalquivir (sig. Noten til S. 252). Greven af Oliva-
res var som sagt Hertug af Sanlucar. Don Juan er, som det vil
erindres, fra Sevilla; D. Pedro fra Pamplona.
S. 282. Heliodoros fra Emesa, der levede omtr. 400 e. Chr.,
skrev paa Græsk den eventyrlige Roman »Aithiopika« om Charik-
leia’s (Stykkets sp. Text har »Clariquea«!) og Theagenes’ Skæbne;
den vandt stor Udbredelse langt ned i Tiden. Montalvån har skre-
vet et Stykke m. T. »Teågenes y Clariquea«, Calderön et m. T. »Teå-
genes y Cariclea«, begge tillige betitlede »Los hijos de la Fortuna«.
:
naar en
i:
i’
i!!
!:
; ;
il
Si
:
;
-
1
i
i
t
i
i
i
!
*) Spanierne have f. Ex. ogsaa Historien om »el duende«, der flyttede
med ligesom Nissen i den danske Fortælling.
’
i
r.
I!
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
