Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
!
uforstandig og uheldig Statsmand og svag Regent som han var.
Hans udenrigspolitiske Planer i Europa strandede den ene Gang
efter den anden. Overfor Kronens store Lensmænd, hvis Tjeneste
han havde nødig til sine Krige — det var jo den egentlige Kriger-
kaste —, var han saa gavmild med Jordegods og andre Donationer,
at nogle af Adelslægterne hævede sig til en Magt og Rigdom, der
truede selve Kongemagten med Undergang, den Kongemagt som
den (uægte) burgundiske Linie besad. Det gik kort sagt rigtig
middelalderlig feudalt til i hans Regeringstid. Fremfor alle andre
Slægter stod Braganza’erne som næsten uafhængige Fyrster, og
følte sig som saadanne; de vare ved Afstamning og Giftermaal knyt-
tede til Kongehuset, kom efterhaanden til at eje (som Len) en stor
Del af Portugal, og de Bedrifter, som Medlemmer af Slægten havde
øvet under Felttogene, lagde en straalende Glans om Familienavnet
og dets ætstolte Bærere.
Alfons Y’s Son Johan (som Konge Johan II), der allerede som
Tronfølger havde maattet gribe kraftig ind under vanskelige og far-
lige Forhold, var af en helt anden Støbning end Faderen. Han var
en stærk og haard Karaktér, heftig opbrusende til sine Tider, til
andre fyldt af klogt afventende Maadehold og Forstillelsesevne, gen-
nemtrængt af en levende Følelse af sin Kongeværdighed og med
bevidst Stræben efter at gennemføre og hævde Suveræniteten i ene-
vældig Aand, den der snart blev den moderne. Som man kan tænke
sig, blussede Striden inden føje Tid op imellem ham og de stolte
Braganza’er med deres Tilhæng, og det blev ham et Hovedformaal
at knække deres Magt, — en Opgave, han virkelig fik løst. Imid-
lertid gik det ikke af uden svære Kampe, som bragte hans eget Liv
og Tronen i stor Fare. — Den fyrsteagtige Slægt af Kronvasaller,
som Kong Johan vilde kue, repræsenteredes af fire Brødre: Fer-
nando (II), Hertug af Guimaråes*), senere af Braganza; Joåo, d.
s. s. Johan, Marquis af Montemor, Rigets Konnetabel eller Overfelt-
herre; Greven af Faro, og endelig D. Alvaro, kaldet »de Portugal«.
Af disse var Konnetablen den, som først havde et voldsomt Sam-
menstød med den nye Konge: han havde udtalt sig, ja endog skrevet
til det spanske Kongepar, om Kong Johan i ubeherskede Udtryk,
hvilket havde til Følge, at han var bleven forvist fra Hoffet. Indtil
videre søgte den ældste Broder at holde igen paa hans Hidsighed;
I
:
11
II
m
i
A
fe
1
|;
::
m
Si*
ir.
i’.
li
I
1
!
i::
i;:
I?!:
*) Dette er den korrektere portugisiske Form.
li
lij
tESTi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
