Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
men selv var Guimaråns (som han hedder i Lope’s Skuespil) ilde
stemt imod Kongen, navnlig siden denne havde ladet begynde en
Prøvelse af de Dokumenters Retmæssighed, hvorpaa Storvasallerne
grundede Besiddelsesretten til adskillige Ejendomme. En hemmelig,
i nogen Tid fortsat Forbindelse mellem det spanske Kongepar (Fer-
dinand og Isabella) og Braganza’erne opdagedes ved denne Under-
søgelse og bragtes Kongen for Øre; men han lod som om han intet
vidste, hvilket havde til Følge, at den for hans Modstandere kom-
promitterende Brevvexling vedblev.
I 1483, lige da Johan II havde vundet en vigtig diplomatisk
Sejr, fandt han det rette Øjeblik til at knuse Braganza’erne. Der
var ved en Fredslutning mellem Kastilien og Portugal under Kong
Alfons blevet aftalt et Par af de Fyrsteægteskaber, som spillede saa
stor en Rolle i Datidens Politik, idet Forlovelsesringene omtrent an
bragtes paa de prinselige Vugger, hvorved man troede at sikre sig
Magtfordeling og Landvinding, — der ofte senere hen kun blev til
Luft. Ved Freden i Alcacevas 1479 bestemtes saaledes bl. a., at
Johans lille Søn Alfons skulde engang i Tiden ægte Isabella, Dat-
ter af det spanske Kongepar, og at de to smaa Forlovede skulde
indtil videre holdes under Bevogtning i Grænsebyen Moura; nogle
højfornemme Garanter skulde stadig være tilstede dér, som en af
dem Johans Fætter Hertugen af Viseo, med hvis Søster Kongen
var gift. Da nu den portugisiske Konge endelig (Maj 1483) havde
opnaaet ved diplomatisk Snildhed at faa sin Søn hjem, ledsagede
Guimaråns og Viseo denne til Evora, hvor Kongen mødte dem; og
det Hele saae festligt og glædeligt ud. Men ganske kort efter, i selve
Evora, slog det Lyn ned, som Kong Johan havde holdt i Beredskab.
Guimaråns arresteredes, de andre Brødre maatte flygte, samtidig
med at Kongen bemægtigede sig en Mængde af deres Byer og Borge.
Og efter en kortvarig Retsforhandling blev Hertugen af Guimaråns-
Braganza henreltet, hvorpaa Kongen havde en Samtale i Enrum
med sin Svoger Viseo, hvem han mistænkte for at være indviklet i
den oprørske Bevægelse, og formanede ham til fremtidig at
vogte sig.
Dog, hos den portugisiske Adel luede der en rasende Forbitrelse
over Johan H’s voldelige Adfærd. En Sammensværgelse dannede
sig med det Maal at styrte og dræbe Kongen og som Rigsforstander
samt Formynder for hans umyndige Søn at indsætte Hertugen af
Viseo. Denne unge Mand var meget yndet af Folket for sine elsk-
J’
i!
k
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
