Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
am
f
r
14
ville dette eller hint. Naar det drejer sig om det fælles Bedste eller
offentlig Ret, saa er det godt, at Konger give en Begrundelse af
deres Adfærd; dog kun af egen fri Yillie, thi en Konge er ikke af-
hængig af Nogen«. Da Kongen siden ikke endnu er helt vis i sin
Sag overfor Adelsmanden, der er sigtet (helt uskyldig) for den For-
brydelse, Kongens Slægtning har begaaet, og har Skinnet imod sig,
vil han have ham selv til at fælde Dommen over
sig, idet han frem-
stiller for ham hvad der er hændt, som om det var en Begivenhed
foregaaet i et fremmed Land, og spørger, hvad Straf der bør tages
over den Formastelige. Den Adspurgte siger da, paa hvilken haard
og grusom Maade der efter hans Mening skal raades Bod paa det
Skete. Her ser man forresten atter i denne Samtale, hvordan Lope
de Vega som den livlige Aand, han var, hos hvem Tanker og Bil-
leder og Indfald vare i stadig gærende og vexlende Bevægelse, kunde
komme til at r ø r e v e d ret intrikate Punkter, man helst ikke skulde
drøfte tilbunds i de Tider,
gør. Kongen ytrer, som en Indvending, dikteret af urolig Samvittig-
hed: »Æren skyldes kun Gud; naar man krænker Guds Bud [ved
som her at hævne sin Ære, der er højlig berørt ved Udaaden], gives
ingen Ære, Greve«; men denne svarer: »Gud befaler ogsaa Den der
har faaet et Slag paa Kinden at vende den anden Kind til; men
for Verden er dette Vanvid. Det er Ære at hævne sig, omend Hæv-
nen altid er saa vederstyggelig for Gud som den er velbehagelig for
Mennesket.«*)
I »Hertugen af Viseo« har Digteren søgt at forsone Principperne
ad anden Vej. Han har ikke villet vælte Skylden for alt det Blodige
og Tragiske over paa Kongen alene; derfor lader han en rænkefuld
Hofmand have indyndet sig hos Herskeren. Helt uden Fodfæste i
den historiske Sandhed er han heller ikke her, skøndt Saameget
som D. Egas fik aldrig Nogen at sige hos Johan II. Og h a n er da
den som foraarsager alle Ulykkerne. Men ogsaa for Don Egas’
onde Færd i det enkelte Tilfælde giver han naturlige Grunde: han
tildeler ham »uren«, d. v. s. maurisk Afstamning og lader Kon-
netablen i Sammenhæng dermed tilføje ham en Krænkelse, der
egentlig ikke er tilsigtet. Dernæst har han fremstillet Kongen som
r
!
I■
.
■
;
i
il®
m
II hvilket sidste han da heller ikke
I
[|
IH
i!
II!
*) Og hvordan affinde Kristne sig med dette Problem nutildags?! —
Der kan ogsaa anføres hvad Digteren her i Stykket lader Don Egas (nær-
mest som tilfældigt Talerør for ham selv i Øjeblikket) sige om »Stats-
raison« i Forhold til den kristelige Moral.
I t
Ä
— i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
