Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IG
:
for Kongens Aasyn, og at Kongen efter Mordet henvendte det
Spørgsmaal til Dronningen, som faar hende til mod sit Vidende at
give ham Ret i hans Handlemaade. —
2El Duque de Viseo« synes at være digtet før 1614. Drama’et
er trykt første Gang i 6te Del af Lope’s >Comedias«, der udkom
1615. (I den nye Udgave af Rennerts Bibliografi over L. de V.’s
dramatiske Arbejder, som er optagen i Revue Hispanique for 1915,
er det ved Uagtsomhed udeglemt). Saavidt vides, har det aldrig
været oversat. Som ved de to af de Stykker, der findes i 1ste Bd.,
og det ene af de øvrige som indeholdes i nærværende Bind, har
Oversætteren foretrukket, i Betragtning af Dramaets Karaktér, at
anvende rimfri Jamber istedenfor de vexlende, mest kortliniede
Versemaal, hvori Originalen er skreven.
i
I i
uPeribånez og Herren til Ocana«, der — saavidt jeg
veed —
ingensinde før har været oversat i noget europæisk Sprog,
foregaar i Kastilien i Begyndelsen af 15de Aarhundrede. Handlin-
gen er upaatvivlelig Digterens frie Opfindelse; men der er en histo-
risk Kolorit over Stykket og en historisk Baggrund til det, som her
kan være Anledning til at komme noget nærmere ind paa. —
Hovedpersonen er en Bonde, og som saadan skildret med Syrn-
pathi af Digteren. Dette er ikke noget Enestaaende i Lope de Vega!s
digteriske Værker: flere Gange træffe vi Bønder som centrale, syrn-
pathisk fremstillede Skikkelser i hans Skuespil. Han havde over-
maade Meget tilovers for Standen, dens Liv og Gerning, dens nære
Forhold til den landlig oprindelige Natur, hvis Detailler han kendte
af praktisk Selvsyn, saa at han altid betragtede disse jævne Arbej-
der og Sædvaner med ikke mindre kyndigt end velvilligt Blik. En
lille Smule kan han ganske vist trække paa Smilebaandet ad Bøn-
dernes naive Opfattelse og Udtryksmaade; men han mener aldeles
aabenbart, at naar Peribanez og hans Casilda lægge deres Indre
for Dagen som de gøre, saa er det lødig, enfoldig-poetisk Tilkende-
givelse af det virkelig Følte, og han vil have de To opfattede som
repræsentative for en Stand, der bør agtes højlig i saadanne Repræ-
sentanter. Her er Mere end Stadboens sentimentalt og paa Afstand
idealiserende Hyrdepoesi og — ved Siden heraf — fornemt nedla-
dende Betragtning af Bonden. Et Andet er, at Lope dog er saa
!
i I i
I!’
li
;
1 I
$
i
I
I
i .
III
lii:
!
:
I
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
