Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
afhængig af sin Tids og særlig sit Bypublikums Synsmaade, at han
maa, ligesom halvt undskyldende, forklare og atter forklare, at hans
Helt er af Naturen udstyret med saamange udmærkede Karakter-
egenskaber, i Besiddelse af sine Jævnliges Højagtelse, og derhos
af Herkomst »Gammelkristen« med »rent Blod«, han selv ligesom
Hustruen, saa at hans Forfremmelse til et højere Trin paa Sam-
fundsstigen er begribelig som fortjent.
Men her kommer yderligere Noget til fra den historiske Virke-
lighed, nemlig den landlige Trediestands Fremvæxt idethele i
Spanien just paa den Tid, hvori Stykket spiller. Fra Vestgothernes
Dage fandtes i det kristne Spanien en Samfundsklasse af stavns-
bundne siervos (Trælle), som dyrkede Jord tilhørende en Herre
—
der ogsaa kunde være en Kirke eller et Kloster —, betalte Her-
skabet en Afgift i Form af Naturalier eller Hoveriarbejde, og per-
sonlig tidt maatte døje Meget af det, men til Gengæld i de ofte saa
urolige Tider nød en vis Garanti for Sikkerhed og Arbejdsfred.
Efterhaanden dannede sig ud over denne Trælleklasse og ved Siden
af den en ny fri Stand, en Middelstand, der for en Del kom til at be-
staa af Landboere; det var dels Frigivne, dels nogle der selv havde
gjort sig til Frie. Her kunde i en udførligere Fremstilling være at
nævne forskellige Former for denne Frihed; men det maa dog stadig
erindrés, at fri for at betale Skat blev ikke denne Middel-
stand, som i Tidens Løb udviklede sig ved de frie Stæders (de privi-
legerede Grænsebyers) Opkomst, ved mange Livegnes Emancipation
og ved de nyerobrede Provinser, hvis kristne Beboere fik tildelt
adskillige Begunstigelser for at bosætte sig der fast og opdyrke
Landet. De vare alle pecheros, skattepligtige, »Ufrelse«, i Mod-
sætning til den højere Adel, — thi Andenklasse-Adelen havde heller
ikke Skattefrihed, ialtfald ikke absolut. (Til denne Lavadel maa
vistnok »de gifte Adelsmænd« henregnes, der i Stykket optræde
som en
Afdeling Krigere: de ere bosiddende paa Herren til Ocana’s
Jord og skulle drage i Felten under hans Kommando). Men Pie-
bejere kunde endog definitivt hæves op i Adelstanden, og det gjaldt
navnlig om de borgerlig Fødte i Byerne, noget mindre om Land-
boerne. Disse »Caballeros de villa« fik deres Ridderslag af den
Herre, som de havde tjent; i sidste Instans var denne imidlertid
Kongen, thi, som det oftere hedder hos de ældre spanske Forfat-
tere, fra ham udgaar al Ære, da han indbefatter den i sig. Selv
hvor adelig Herkomst var tilstede, var man jo ikke Ridder, før
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
