Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
ogsaa sætte, at jeg bliver truffet. Hvor paa Kroppen kan man
ikke ramme mig, uden at der kommer Requiem ud af det?« Saa
regner han op: der er Leveren, Nyrerne, Hjertet, Øjnene, »tredive
Alen Polse i Madskabet« osv., osv. Men ved Siden af disse humo
ristiske eller ialtfald kun populært ræsonnerende Ytringer kommer
der andre, mere alvorlige Udtalelser frem hos 16de og 17de Aar-
hundredes spanske Forfattere, hvori det gængse Æresbegreb kriti-
seres ret skarpt. Cervantes er vel den der klarest har udtalt denne
Kritik, især etsteds i Romanen »Persiles y Sigismunda« og
nogle Steder af »Don Quijote«. Ogsaa Lope de Vega kommer i et
Par Prosafortællinger ind paa denne dybere og individualistiske
Betragtningsmaade. Man har, sandsynligvis med Grund, søgt Ho-
vedkilden til slige Anskuelser i Renaissancetidens friere Tænkning,
fremfor alt hos Erasmus af Rotterdam, hvis Skrifter en Tidlang
vare meget udbredte i Spanien, ogsaa i Oversættelse. Netop i hans
»Den kristne Ridders Haandbog« (1503), der læstes meget paa
Spansk, findes Udsagn som: at Æren ikke bestaar i Folks Mening
om En, men i Ens egen, personlige Vurdering, o. desl. — Alligevel
bøjede gennemsnitlig Alle sig til syvende og sidst for Æresloven,
saafremt de vare bien n acido s, velbaarne, »fødte«, som man
sagde i sin Tid hertillands om de adelig Fødte; og netop i Rojas’
Stykker vrimler det af Æresfornærmelser med obligate Dueller mel
lem Caballeros som Drivfjedre for den dramatiske Handling. Thi
A d el er, som anført, uopløselig knyttet til Æresbegrebet. Det er
kun i enkelte Tilfælde, at en uadelig Født indføres talende om sin
Ære; han maa da være f. Ex. en Peribånez, skildret med Lope de
Vega’s menneskelige Sympathi og Respekt for Manden og hans
hæderlige, omend jævne Stand.*)
Peribånez’ Herre er en Comendador (»Komthur« eller »Kom-
mandør«) af den gejstlig-militære Ridderorden, som havde Navn
efter Spaniens Skytshelgen, Apostlen Jakob den Ældre. Overens-
stemmende med Ordenens Statuier har Don Fadrique faaet over-
draget Ocana som Encomienda. Hvad man kaldte saaledes
(eller med latinsk Benævnelse Commenda) var i Kastilien fra
gammel Tid en Form for Jordbesiddelse; Kongen gav en saadan
,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
