Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NV J iw
22
territorial Ejendom som Belønning til en eller anden Magnat eller
Storvasal eller ogsaa til en Kirke, for at Vedkommende kunde be-
styre og forsvare den og oppebære alle de Indtægter deraf, som
ellers vare Kongens egne. Den gaves almindeligvis for Modtage-
rens Livstid (eller for Kongens Livstid), undertiden for et nær-
mere bestemt, kortere Tidsrum; og det kunde være Byer og Agre
og Enge eller Borge og Klostre. Omtrent fra Ilte Aarhundrede gav
ogsaa Kirken sine Ejendomme i Komménde til mægtige Ridders-
mænd, som skulde værne dem; disse inddrev de Afgifter, som til-
kom Kirken, men høstede til Gengæld selv en Del af dem. Mange
Misbrug fandt Sted under alt dette, Lovgivningen søgte at hæmme
saadanne, og Regeringen stræbte at fastslaa (14de Aarh.s Slutn.),
at kun Kongen maatte bortskænke disse Encomiendas. Efterhaan-
den forsvinder hele denne Form for Besiddelse, væsentlig ved Kon-
gernes Bestræbelser i Løbet af 15de Aarhundrede. Kun i de m i 1 i-
tære Ordener vedblev Kommenderne som en
vigtig Bestanddel
af disses Organisation. Ordenens Stormester, valgt af Ridderne
selv, tildelte dem til dens Medlemmer, og Kirken sanktionerede
dem. De Godser, der tilhørte Ordenen, vare altsaa ligefrem fordelte
i Encomiendas, og i hver af disse boede en Comendador og nogle
Riddere. Mere end een Encomienda maatte man ikke have; man
besad den til sin Død, fik sit Livsophold deraf og var forpligtet til
at holde den Ordenen tilhørende Borg dér paa Stedet i god Stand
samt bo der en vis Tid af Aaret. Ligesom de andre Ordensriddere
maatte Komthuren overholde det Løfte, som aflagdes ved Indtræ-
delsen i Ordenen og som var ligestillet med Munkeløftet; derunder
hørte, at han ikke maatte gifte sig. — Don Fadrique, Komthuren af
Ocana i Lope’s Folkeskuespil, er en ung Mand, dog ikke saa ung,
at han ikke har faaet indlagt sig stor Berømmelse i Krigen mod
Saracenerne. Og vel bliver han just ikke sympathetisk ved at be-
nytte de Midler, han griber til for at naa sit Maal, ja han udles
endog næsten af sin ret fordærvede, erfarne Tjener og Haand-
langer for sin malplacerede Lidenskab; men det er dog nok Dig-
terens Mening, at man skal kunne forstaa og noget undskylde hans
Forblindelse, i Betragtning af Casilda’s skønne Skikkelse med dens
Renhed og sunde Kraft, og de poetiske Udtryk for hans Betagethed
skulle utvivlsomt opfattes som ægte og følte. Tilsidst, da Peribånez
har saaret ham dødelig, og da Skriftemaal er det eneste, han som
god Katholik endnu kan begære, viser han sig endog højst ridderlig
i!1
i!
i i:
II
II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
