Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
ved at tilgive sin Drabsmand. Menéndez y Pelayo siger om Kom-
thuren, at han er en brutal, usympathetisk Person, hvem Digteren
ikke forlener med en eneste elskværdig Egenskab; det maatte jo
til, for at Straffen skulde blive »exemplarisk«. Men dette er neppe
en helt rigtig Opfattelse. Og for han er forblindet af sin Liden-
skab, tale jo saavel Peribånez som de andre Bønder kun godt
om ham.
Flere Gange har Lope i sine Theaterstykker bragt Kong Henrik
III af Kastilien paa Scenen, hvilket let kan forklares ved Folke-
traditionens Interesse for denne ejendommelige Kongepersonlighed,
der satte ikke ringe Spor i sit Lands Historie. Skarpest og mest ka-
rakteristisk belyst fremtræder Kong Henrik i Skuespillet »Los no-
vios de Hornachuelos«, hvor nogle af de populæreste Sagn og Fol-
keviser om ham ere benyttede; men ogsaa i »Peribånez og Herren til
Ocana« har Digteren faaet nogle betegnende Enkeltheder med af
Krønikernes og Balladedigtningens Beretninger, omend han her la-
der ham træde mere i Baggrunden. — Henrik var Son af Johan I
(af Huset Trastamara), og havde kun naaet en Alder af elleve Aar,
da hans Fader døde, 1390. En foreløbig styrende Formynderregc-
ring frembragte megen Splid i Riget; men 15 Aar gammel overtog
han selv Regeringen og optraadte strax kraftig mod de urolige og
opsætsige Stormænd, der havde tilrevet sig betydelige Rigdomme
under hans Mindreaarighed og bortskænket over en lav Sko af
Kronens Godser. Han maatte føre Tropper i Marken mod nogle op-
rørske Storvasaller for at faa dem tvunget, og under disse Kampe
indvikledes Riget desuden i Krig med Maurerkongen i Granada og
senere med Portugal. Men ved Aar 1400 havde Kastilien faaet Fred
udadtil. Imidlertid var Kongen, som aldrig havde været rigtig stærk
af Helbred, i 1396 bleven angreben af en svær Sygdom, der plagede
ham hele Resten af hans Liv, lammede til en vis Grad hans Daads-
kraft, gjorde ham i hans senere Leveaar bestandig tungsindig og
lagde ham tidlig i Graven. Han fik derfor i Historien Tilnavnet
»den Syge«, men i sin Levetid kaldtes han af Folket »den Relfær-
dige« paa Grund af sin Strenghed mod Lovens Overtrædere; thi end
ikke den stadige Sygelighed mægtede at bryde hans stærke Aand.
Tidlig blev han gift med en engelsk Prinsesse, Katharina, Hertug
Johan af Lancaster’s Datter, der først efter tolv Aars Ægteskab fødte
ham 1405 en Søn, den senere Kong Johan II (hvis Regering blev alt
andet end heldbringende for Riget), efter at hun først havde bragt
\
■ »
as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
