Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. •
r
24
:
to Døtre til Verden. Krig førte Henrik III kun, naar han var ab-
solut nødsaget dertil. Dette blev han 1406, da Kongen af Granada
pludselig brød den Overenskomst, som var forlængst indgaaet og
sidst fornyet 1395. Maurerne overfaldt Ayamonte, en Borg, der til-
hørte en spansk Adelsmand af Ætten Guzmån, og de vilde ikke ud-
levere den, trods Kong Henriks Opfordringer. Endnu tøvede den ka-
stilianske Konge med at gribe til Vaaben; men da en talrig Sara-
cenerhær rykkede frem og sejrede i en Træfning over Grænsevag-
ten, stævnede han Cortes til Toledo og opbod Kronens Vasaller til
at give Møde dér med deres Krigsfolk. I December aabnedes For-
samlingen, af Henriks Broder Don Fernando, paa Grund af Kon-
gens Sygdom; og endel af de store Krav bevilgedes, som Rege-
ringen stillede: Stridsfolk og Penge, Skibe og Artilleri (»Bombar-
der« og andet Skyts), idet Kongen af sine egne Indtægter skulde
yde hvad der behøvedes udover det. Men inden Felttoget begyndte,
døde Kong Henrik (25. Decbr. 1406). Han skildres som alvorlig og
ordknap, udvortes kendelig medtagen af sin Legemssvaghed; det
hedder om ham, at han ikke betroede sig til Nogen og ikke lod
sig beherske af Nogen, satte en Ære i at regere retfærdig, forstod
at vælge dygtige Embedsmænd og Raadgivere, og var frygtet i hele
Riget, især af de Store, thi Byernes Befolkning var ham venlig-
sindet. Hvor han kunde, indførte han en Administration, som stod
umiddelbart under Kronen, ved at indsætte »Corregidorer«. Han
var fremdeles en god Økonom, slet ikke rundhaandet, saa at han
efterlod sin Søn en anselig Formue i det kongelige Skatkammer.
Et Sagn om den strenge Konge, der med Ilaardhed maatte op-
retholde sin Autoritet overfor de rige og stolte Lensmænd, som
endog næsten lod den unge Fyrste sulte, mens de selv fraadsede,
indtil de fik deres velfortjente Straf, er bevaret i en Romance (Du-
rån’s store Samling Nr. 982). Det fortælles, hvordan Henrik »den
Syge« kommer en Dag hungrig og træt hjem fra Jagten; men i
Slottet er kun et eneste lille Stykke Kod tilbage, foruden en Vagtel,
som han selv har skudt; af Penge findes ikke en Real, og oveni-
købet er noget af Kongens Tøj pantsat. Han hyller sig i en Kappe
og begiver sig til Greven af Niebla’s Bolig, hvor han — selv uset —
ser et stort Selskab af Adelige ifærd med at gøre sig tilgode med
Fasaner og Paafugle. Stadig uset og ukendt vender han tilbage til
Slottet, og næste Dag sender han Bud efter »Grandes« og Prælater,
idet han lader sige, at han ligger syg. Da de alle ere komne, befa-
ler han, at Porte og Døre skulle lukkes i Laas, Vindebroerne op-
1,
f
1
I
:
H
n
n.
i
i
?
tf
!;R;
p f
II
11!
i j
il
ji
L
,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
