Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Om de Skuespil, som findes oversatte i dette Bind. Johan II af Portugal, Braganza’erne og Hertugen af Viseo: den virkelige historiske Sammenhæng og Lope de Vega’s Behandling af Æninet. — Bondestandens Stilling i Kastilien i ældre Tid. Det spanske Æresbegreb. Kong Henrik III i Historien og Digtningen. — Spansk Fængselsvæsen i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
hejses, Drabantvagten tage Opstilling og Bødlen møde frem; selv
sætter han sig paa sin Trone med det dragne Sværd i Haanden.
Han siger til dem, at nu skulle de dø, hver og en, til Straf for
deres Overgreb og Ran. Men Bispen Don Pablo tager Ordet paa
de Andres Vegne, beder om Naade og tilbyder fuld Erstatning: ind-
til den er betalt, maa Kongen gerne holde dem i Fængsel. Der
indgaas en Overenskomst, hvorefter de udlevere baade Pengesum-
mer og Borge. Og siden den Tid blev Kongen langt mere æret og
frygtet end før, hedder det.
Da Kong Henriks Dronning indføres i Stykkets sidste Scener,
kan det maaske interessere at se, hvilket Portræt hendes Samtidige,
Fernån Pérez de Guzmån, tegner af denne Dame, som aabenbart har
været en udpræget nordisk Type. Hun var »høj, meget svær, hvid
og rød og med blondt Haar, mandhaftig af Væsen, ærbar og gav-
mild, men for tilbøjelig til at lade sig paavirke af Favoriter«. Rig-
tig Tillid til hende kan Kongen neppe have haft, da han i sit Te-
stamente ikke overlod hende Sønnens Opdragelse; og baade før
og efter sin Gemals Død drev hun, siges der, politisk Rænkespil i
engelsk Interesse. Men i Lope’s -Peribånez« er hun en fin og til-
talende Personlighed, tegnet med faa Streger, som han formaaede
at gøre det sikkert og klart. —
Som saa ofte hos Digteren, fremtræder denne selv ogsaa i dette
Skuespil under Navnet Belardo. Og af de Hentydninger til hans
Livsforhold, som Belardo-Replikkerne i 3die Akt indeholde, kan
man med en vis Sandsynlighed udregne, hvornaar Stykket er skre-
vet (et Haandskrift med egenhændige Rettelser er bevaret, men det
er udateret). Der er imidlertid det Uheldige ved Angivelserne, at
man ikke tør stole fuldt paa deres Kronologi, eftersom Lope gerne
plejer at ville gøre sig yngre end han er — og dog samtidig betegne
sig selv som »forskrækkelig gammel«. Han taler her om det Uvejr
—
d. v. s. Sønnens og Hustruens Død — som bragte ham til at søge
ind i Kirken; men dette skete i Virkeligheden først 1610, og da var
hans Alder mere end de 42 Aar, han opgiver. Før 1614 er Stykket
i alle Tilfælde digtet, om ikke just det Aar; thi netop 1614 udkom
det. —
I
I
S
f
m
I’
i
Naar Oversætteren ved Fordanskningen af dette Drama har
benyttet en anden metrisk Form end ved de øvrige Oversættelser,
hvor enten Originalens vexlende Former ere fulgte helt eller de
rimfrie Jamber ere valgte til Gengivelsen af et Stykke saagodtsom
helt igennem, saa er det af den Grund: at Lope de Vega har an-
s
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
