Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Anden Akt - Syttende Scene - Attende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
i
209
.
Komthuren. Hvor er hun dog haard! Min Lod forbander jeg:
Leonardo, jeg er falden, og nu kan jeg ikke
Fra hendes Dørtærskel rejse mig atter.
Leonardo. Vær rolig: stærkere var Trojas Mure;
Og de jævnedes dog af Erobrerens Hær.
Disse Bønderkvinder er sky og forlegne;
De mener selv, deres Værd er kun ringe, —
Derfor nægter de oftest hvad selv de ønsker.
Faa Manden bort paa en passende Maade;
Saa vil I naa Eders Ønskers Maal.
Komthuren. Gid min Skæbne vilde det! Jeg sværger dig til:
Mod har jeg viist mangfoldige Gange,
Som Gud og Hvermand veed det; men her
Føler jeg Frygt som ingensinde.
Leonardo. Vi maa se at faa at vide, om Pedro er kommen.
Komthuren. Gaa hen, Leonardo, og spørg din Inés;
Men gaa ikke i Gaden op og ned
Eller løft dine Øjne til Vindu og Dør.
Leonardo. Det er snart for meget med Haabløsheden;
Uden Haab har ellers dog Ingen elsket! (Gaar.)
A
i
■
é
I
■
i
!
ATTENDE SCENE
Komthuren.
Der fortælles om en Konge, at han elsked et Træ;
At en Yngling tilbad en Marmorstøtte,
Som han ej forlod, hverken Dag eller Nat,
Og betro’de, at Hjertet af Elskov blødte. —
Men den som elsked en Stamme, en Sten,
Kunde dog skue hvad han maatte savne,
Kunde dog dristes at komme det nær
Og, uset, med sine Arme det favne. —
Mer at ynkes er jeg, hvis Hu
Udvalgte Skuespil. II.
!’
14
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
