Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Anden Akt - Attende Scene - Nittende Scene - Tyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er vendt mod en Vedbend, fager og haard,
Som til en Andens Mur sig fæster.
Hvad Haab kan jeg nære? At se forvandlet
Af Elskovsguden til Sten den Grumme?
Jeg veed, at dog Dødens Kvaler mig gæster. (Gaar.)
Vej mellem Marker.
fflM
"
NITTENDE SCENE
Peribånez. Anton.
Peribånez. Nu kan I godt gaa hjem, Antön;
Jeg synes det er rettest. Antön. Men I skulde ogsaa.
Peribånez. Til mine Høstfolk vil jeg gerne se;
Jeg er kommen just her i belejlig Stund,
For min Ager er lige herved. Antön. Men er vel
Nogen Ager saa smuk som Casilda?
Peribånez. Visselig ikke; men jeg til sige
Mine Folk, hvad nu de skal helst ta’ fat paa.
Gaa I hjem til Jer Kone, og sig paa Vejen
Til min, at jeg bliver herude i Marken
For at se, hvordan Arbejdet gaar. Antön (afsides). Det
er sært.
«i
i
Men jeg vil ikke, den Stakkel skal mærke,
At jeg veed, hvad det er han tænker paa. —
Naa, saa Guds Fred da. Peribånez. Han være med Jer.
(Antön gaar.)
TYVENDE SCENE
Peribånez.
Den Blu, jeg foler, mig piner og nager,
Saa Vejen helst til mit Hjem jeg tager
;
il?’!
i
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
