Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Anden Akt - Tyvende Scene - Enogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
{
211
Saa silde jeg kan. Og derfor kun
Løj jeg for ham i denne Stund.
Jeg Arme! Men, er hun uden Brøde,
Hvi skyr jeg vel hende nu at møde?
Min sode Viv! Ak, din Sødhed just
Truer min Ære med Plet og Rust.
Thi om du ikke saa fager var,
Komthuren saa
vanvittig Elskov ej bar. —
Mine Agre er her. Jeg tør knap betræde
Jer, som jeg vented at se med Glæde,
Dengang der end i mit Sind var Fred.
I Mulden lagde mit Korn jeg ned,
Glad om
Hjertet. Jeg havde jo selv
Et Haab, der stemte til Fryd min Sjæl.
Eders gyldne Ax, jeg aned med Lyst,
Skulde fylde min Lade i Høstens Tid;
Nu er det ikkun min Vanæres Høst,
Jeg sanker til Løn for min Møje og Flid. —
Men jeg hør’ mine Høstfolks Raab derhenne.
Ingen maa mine Tanker kende. —
Jeg lytter til deres Sang. I Taarer
Kan Toner smelte hvad Hjertet saarer.
!
:
■
I
;
:
i
:
j
ENOGTYVENDE SCENE
Mendo, Bartolo, Llorente og andre Høstfolk udenfor
Peribånez.
Mendo. Bartolo, du maa skynde dig at blive færdig;
Se, Natten kommer, og Solen daler.
Bartolo. Slid kun glad, saa smager din Mad;
Saadan hedder et
Ordsprog her i Spanien.
En Høstkarl. Nej hør, Andrés, jeg maa stikle paa dig,
For du drikker jo næsten en halv Azumbre.
■i
i
i
:
»
I
S
14*
I
- ."5" .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
