Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Anden Akt - Enogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
En anden Høstkarl. Saa kan du gerne stikle igen,
For jeg skal ha’ nok en Slurk, Ginés.
Peribånez. Alting gør mig tungsindig og øger
Mit tyngede Hjertes Jammer og Kval.
Mendo. Llorente, veed du hvad: du maa synge
Visen om vores Husbonds Kone.
Peribånez. Hvad har jeg at haabe og vente mere?
Gud i Himlen! Mit Liv er mig nu
En Byrde, forhadt, — hvem vil tage den fra mig!
Llorente (synger udenfor).
»Peribånez har sig en Hustru,
Saa yndelig og skøn;
Komthuren af Ocana
Han bejled til hende i Løn.
Men hendes Troskab er fuldt saa stor
Som Fagerheden, hun har;
Mens Pedro var i Toledo,
Gav hun den Herre til Svar:
Peribånez haver jeg mere kær
Alt udi sin Kappe graa
End Herren til Ocana i sin
Med Bræmmer af Guld oppaa.«
Peribånez. Nu drager jeg Aande, nu styrkes atter
Mit Mod ved at høre denne Sang;
For det, han har sunget, maa være Sandhed,
Det der skete mens jeg var herfra.
Den som ejer saa god en Hustru
Han maa takke Himlen for slig en Naade. —
Det lader til, de gaar hjem fra Dagværket.
’J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
