Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Tredie Akt - Femte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T
y 228
■I:
Peribånez. Hele min Trop er i Tjenesten ny,
Og paa Rekrutter ej ret man tør lide:
Jeg frygter, — dog I er ej Aarsag dertil,
Men Den som rev mig fra Eders Side.
Var kun mod Eder Skinsygen vendt,
Vilde den aldrig mig ledsage;
Da droges den ej af det Maal som nu,
Og selv jeg vilde ej med den drage.
Men stedes jeg end i Uro og Krig,
En Fred og Tryghed skal dog mig følge,
Ej blot til Toledo, hvorhen jeg gaar,
Men til Verdens yderste Kyst og Bølge.
Kommen jeg er for at sige Levvel;
I vogte nu Eder selv og værne:
Hos Eder, i Eder bliver dog jeg,
Endog jeg maa drage ud i det Fjerne.
I skænke mig nu et Tegn paa Jer Gunst,
Som Damen sin Ven at skænke plejer,
Naar han som Høvding i Kampen gaar
Og hun venter at se ham igen med Sejer. —
Kan I kende min Tale mer?
Taler jeg ikke paa Riddermanér?
Hvem skulde vel ventet ridderlig Skik
Af Bonden, som i sin Stubmark gik
Endnu igaar og med egne Hænder
Lod Seglen bide med skarpe Tænder;
Som stod og stampede med sin Fod
Af rode Druer det strømmende Blod,
Saa Mosten, den dunkle, bugnende randt
I Karret ned, over Persens Kant;
Som styred med Haanden stærk og grov
Det furende Jern paa den tunge Plov.
At han idag skulde give til Pris
11
’
II
i
:
:•
i
i
i
i
\
;
1
:•
V.1
i;
!
’I
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
