Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvem er hun? (Amar sin saber á quién) - Første Akt - Tolvte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I!
i
273
TOLVTE SCENE
Don Juan. De Forrige.
Don Juan (for sig). Du mørke Labyrinth, murstærke Fængsel;
Du Grav for pinte Sjæle — end i Live;
Løvinde du, hvis Yngel ej vil blive
Hos dig, naar Porten svinger paa sit Hængsel;
Du Tidens Dvale, Vej til Dødens Trængsel, —
Men Udaads Tøjle, der Fornuft kan give;
Haarde, fra hvem ej Byttet er at rive, —
Kun Held og Gunst her stiller Friheds-Længsel.
Vel er du Klippen, hvorpaa Retfærd bygger,
Og bedste Tugtemester for de Slette,
Men dog et Hjem for alle Rædsels-Skygger:
Solstraalen selv, der gaar paa Fødder lette
Og fri hver Lænke flyr, som Andre trykker,
Aldrig betræde vil et Hus som dette.
<
Limån. En Dame venter Eder her, Senor;
Og hun er Dame hos en anden Dame,
Som er en Engel. Don Juan. Venter hun paa mig?
Hvor er hun da? Inés. Her er
jeg. Jeg er kommen
At se Jert Aasyn, kende Jer personlig.
Don Juan. Vid, at et Uheld førte mig herhen;
Man fængsled mig, skøndt jeg er brødefri.
Inés. Ej uden Grund er Damen, Som jeg tjener,
Bleven betagen af Jer ved at se Jer,
Saa hun har skænket Eder helt sit Hjerte
Og vil Jer bistaa alt hvad hun formaar.
Hun saae Jer fra sit Vindu, og hun sender
Nu Eder dette Brev. Don Juan. Naar slig en Lykke
Udvalgte Skuespil. II. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
