Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Femte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMTE SCENE
Carlos. Estéban.
Carlos. Godt. Jeg bier
Her, Estéban. Og en Stund
Skal du spejde, til du ser,
Om Aurelio gaar fra Hjemmet. —
Men, den unge Mand dér? Fremmed
Er han mig. Estéban. Den Kavalér?
Hvad han er og hvad han søger
Tør jeg knap Jer aabenbare,
For jeg vilde gerne spare
Jer for Ubehag. Carlos. Du spøger.
Kvaliteten — ser man strax.
Ærindet i denne Gade?
Fakkelklart hans Promenade
Rober os, af hvilken Slags.
Estéban. Som man Helligdag og Søgn
Lige tidt paa os To støder. —
Denne unge Fyr, man moder,
Er Hidalgo (si’er jeg Løgn,
Saa tilgive Gud mig), sammen-
sat af Ingenting og Spræl.
Guldet gav ham, til hans Held
Et Diplom, saa Adelsstammen,
Smagfuldheden og Talentet
Det som ellers Himlen giver —
Ham af Mængden tilkendt bliver.
Det er ham, der faar Patentet
Paa hvert demantsmykket Baand. ’
Og hans parfumerte Handske!
Og hans Vams! Ja, Folk maa ganske
Hylde slig en udsøgt Aand:
!iÄ ; f 1 -1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
