Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Ellevte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
436
Tog ham bort. Laurentia. Det er som om
Eders Kval den ogsaa melder.
Carlos. Kval jeg følte. Nu jeg føler,
At en Tanke hos mig vaktes:
Denne Haand, som nys mig raktes,
Er den Hævn, der Smerten køler.
Laurentia. Men . .. hvad mener I? Carlos. Jo, her
Ser jeg, at I vil Jer hævne
Ved en Anden. Laurentia. Faar jeg Evne
Til det, — hvis jeg vil? Carlos. Det er
Troligt, — naar jeg faar studeret
Hvad der spaar det. Laurentia. Saa studér
Kun Jer selv, mig ikke mer.
Jeg har fuldt ud — reflekteret.
Carlos. I? og naar? Laurentia. Førend I lagde
Tegnene saa rigtig ud, —
Hidkaldt dertil ved mit Bud.
Carlos. Derom maa vi tale sagte.
(De fortsætte Samtalen med sagte Stemme).
Estéban (til Sabina). Saa I vidste ej Besked
Om at jeg, Senora, tjener
Hos en Astrolog? Sabina. Det hænder
Sig maaske endda, I veed
Noget af den Kunst? Jeg vilde
Gerne vide tusend Ting.
Estéban. Jeg har snust i den omkring,
Og min Kundskab er ej ilde.
Hør dog først paa en Historie.
Se, engang i fordums Tid
Leved i Valladolid
Der en Astrolog, hvis Glorie
Kunde lignes ved hans Lærdom.
Hvert Aar forudsagde han
’
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
